Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Udland – Flemming Jensen sejrede på Halmstad

Efter en tredjeplads i dagens første løb kunne Flemming Jensen i tredje løb køre først over målstregen på Halmstad. Det kunne Aalborg-træneren bag egentrænede B.G.Pastor Jonte.

Den svenskregistrerede, men tyskejet hingst havde inden i dag startet to gange i år. I sæsondebuten endte B.G.Pastor Jonte udenfor præmierækken, og senest blev det til en tredjeplads.

I dag var der tale om føring hele vejen for den veludseende hingst, som med sejren kunne bogføre 30.000 SEK. Det var karrierens ottende sejr, der i dag kom i hus.

Vindertiden blev 1.13,2/1640 m. Auto.

Tina Jensen er oppasser på B.G.Pastor Jonte.

Hos Flemming siden september.

B.G.Pastor Jonte har tidligere i karrieren været trænet af:

  • Therese Bjurman – Romme
  • Claes Eskilsson – Romme
  • Therese Bjurman – Romme

Senest er træningen varetaget af Jonathan Gustansson på Romme inden Flemming Jensen overtog træningen i september måned 2021.

Årets træner og årets travkusk.

Flemming Jensen startede som amatør og havde fra start stor succes, hvor det også blev til et dansk mesterskab i 1986. Flemming Jensen startede som træner i Skive, og op gennem 90’erne fik Trav Danmark for alvor øjnene op for “Ismanden fra Aalborg” som blev kendt for at puste liv i opgivne heste, bl.a. gennem ridetræning.

Flemming Jensen blev i 2009 kåret som Årets Travtræner for første gang ved Hestesportens Galla. Året efter (2010) gentog han triumfen, ligesom nordjyden også blev kåret som Årets Travkusk.

Det er yderligere blevet til titler som Årets Travtræner i 2012-2013-2014-2015.

Se dagens sejr her.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
VIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK