Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Fik i læst – Mindeløbet i dag er kørt siden 1910.

Kenn Erik Bech har i en række artikler beskrevet dagens hovedløb på Charlottenlund Travbane. Fik du ikke læst artiklen om I.C Tvede, så er den her.

Af Kenn Erik Bech

Da Det Danske Travselskabs første formand, I. C. Tvede, døde i 1909, kun 59 år gammel, besluttede man at køre et mindeløb for ham, og det skulle være kun for 2-årige heste. Løbet køres på søndag på Charlottenlund som dagens 2. løb og med 6 startende.

I 1885 kørtes de første travløb i Danmark. Det skete på Kjøbenhavns Traverbane, som var beliggende ved Lyngbyvejen tæt på, hvor Ryparkens Station i dag ligger. Blandt initiativtagerne dengang var netop Tvede.

Det fortælles, at Tvede var en af de første til at ansætte en professionel travtræner til at træne sine heste, navnet var Peter Petersen. På den tid var løbene sammensatte af en salig blanding af forskellige hesteracer, så Tvede ville skabe en mere dansk traverrace bygget på de eksisterende amerikanske, franske og russiske racer. Det var alle mildt sagt ikke enige i med ham om, og derfor kom der en ny travbane i Charlottes Bøgelund i Charlottenlund!

Nano P Petersen Ejer I C Tvede 1886 til 1904 e1638356676248

Tvedes russerhoppe

På fotoet her ses Tvede med sin russiske skimlede hoppe, en såkaldt Orloff-traver, med navnet Nano. Nano – også benævnt enkelte steder Nana – startede i travløbene fra 1886 til hun var 18 år gammel i 1904 med en pause undervejs, hvor blev mor til derbyvinder Eva, en af Dansk Travsports første stjerner. Eva vandt både Kriterium og Derby.

Tvede’s træner, førnævnte Peter Petersen, fortalte til Trav Tidene i 1941, ved Charlottenlund Travbanes 50 års jubilæum om Tvede og hans hoppe Nano:

-Tvede holdt altid to travere ad gangen, og når de ikke var i toppen mere blev de anvendt som rideheste, til kørebrug eller i avlen. Den bedste hest, han havde, var den kendte russer Nano fra det samme Moskva-stutteri, som Christian IX’s to pragtfulde heste, som Kongen fik forærende at den russiske Czar. Da Nano kom bort fra banen som 12-årig, havde den vundet de fleste løb, den havde deltaget i, men præmierne var ikke så store dengang. I de største løb var førstepræmien 800 kr. – og et sølvbæger, dog 800 kroner var ikke så lidt på den tid.

Mor og datter vandt løbet

Det første mindeløb blev vundet af den dengang kendte travmand Julius Høybyes Marcel, og Julius Høybye vandt Tvede’s hele 5 gange i de første 7 år dette løb blev kørt!

Sidste år vandt Jeppe Juel og Garfield dette løb, for 2 år siden var det First Blood og Birger Jørgensen, der stod som sejrherrer. Begge kuske deltager også i 2021-udgaven af Tvedes med henholdsvis Hilton (S) og Somerset(S).

På det andet foto (foto B Seeger) her ses vinderkusken i 1966, Walther Kaiser-Hansen, bag Komtesse Helle, og dennes ejer, Jørn W. Hansen. Walther Kaiser-Hansen vandt løbet i alt 5 gange, bl.a. også i 1971 med Prinsesse Helle, datter af netop Komtesse Helle!

På vinderlisten siden 1910 mangler kun vinderne fra 1998 og 2004, men spørgsmålet er om løbet blev kørt disse 2 år? Eventuelle oplysninger om dette modtages gerne på travet.dk.

Topfoto – Burt Seeger.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads