Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Fra DTC – Hestehold skal registreres i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR)

Hestehold skal registreres i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR), det meddeler DTC i en mail til Travet.dk.

Alle steder, der holder heste, skal registrere sig i det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR). Dette er besluttet af Fødevarestyrelsen som en del af indførelsen af EU’s dyresundhedslov. Loven gælder i hele EU og har fokus på opsporing og inddæmning af sygdomme.

Registreringen foretages af den ansvarlige for hesteholdet på www.landbrugsindberetning.dk eller i Fødevarestyrelsens app CHR, der kan hentes i App Store/Google Play.

Mange har måske i forvejen et CHR nummer på ejendommen. I disse tilfælde skal der tilknyttes et hestehold til CHR-nummeret, hvilket også kan gøres på www.landbrugsindberetning.dk .

I første omgang omfatter den digitale registrering kun selve hestestedet, mens registrering af hvilke heste, der befinder sig på stedet, vil blive et krav i 2022. Allerede nu skal hesteholdet dog lave en liste over de heste, der opholder sig på stedet. Listen skal kunne fremvises ved en evt. kontrol.

Følgende skal noteres:

– Hestens chipnummer og UELN

– Dato for ankomst til stedet og besætningsnummer på det sted, hesten er kommet fra

– Dato for flytning fra stedet og besætningsnummer på det sted, hesten flyttes til

Der vil fra 2023 blive opkrævet et årligt gebyr for besætninger i CHR. Gebyret forventes at blive kr. 180/år pr. hestehold. Dertil kommer at større hestehold vil blive opkrævet en årlig afgift til Dyrevelfærdskontrol på kr. 690 (10-40 heste) eller kr. 1909 (over 40 heste).

Ønsker du at læse mere om CHR og Dyresundhedsloven kan det ske på Fødevarestyrelsens website, hvor der også findes en videoguide til CHR-registrering https://www.foedevarestyrelsen.dk/…/CHR-registrering.aspx

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads