Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Morten Juul – Jeg er på farten alle tre dage

Travet.dk har i dag været i telefonisk kontakt med Morten Juul, som i weekenden står overfor tre løbsdage i træk. Der er i den forbindelse et glædeligt gensyn med sejrshesten All Business Bi.

Den italienske 5-åring har vundet 11 af karrierens 17 starter og vender tilbage til væddeløbsbanerne efter 1.5 måneds løbspause. Det har sin forklaring, fortæller Morten Juul.

“All Business Bi leverede ikke som ønsket i to starter i træk, og vi fik ham tjekket op. Det viste sig, at han havde tykt blod/dårlige blodværdier og det har taget noget tid at komme over.

Vi har fulgt op, og han fik taget nye prøver for fjorten dage siden, som var væsentlig bedre. Han har vel ikke fået de bedste forudsætninger i forhold til startspor, så vi skal lige i gang igen, uddyber Morten Juul.”

Herlig hest

Morten Juul modtog i sidste måned Stald Sotto-ejet Twigs Briard i træning. Den svenske 12 traver, har gjort et positivt indtryk på Skive-træneren, fortæller man.

“Han virker til at være en skøn hest. Jeg havde planlagt at starte ham i weekenden, men han har ikke startet i et år, så han skal forbi et prøveløb og det tager vi i weekenden.

Det er en hest, der har vist evnerne på væddeløbsbanerne, og dem skal vi forsøge at finde frem igen. Det er aldrig nemt med et års løbspause, men han virker tiltalende, og som sagt en tiltalende hest, afrunder Morten Juul.”

Morten Juul driver en trænervirksomhed med 30 heste på træningslisten.

Foto af US Photo.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads