Magnus og Birger delte
Magnus og Birger delte
Der var to kuske, der overstrålede de øvrige ved løbene på Spar Nord Arena i går. Magnus M. Nielsen og Birger Jørgensen, der tog for sig af retterne.
Skive-træneren og Aarhus-træneren tog sig af halvdelen af de otte løb med to sejre til hver.

Birger Jørgensen udbyggede føringen
Inden løbsdagen på Spar Nord Arena i Aalborg havde Birger Jørgensen vundet 21 gange i indeværende år, mens det var blevet til fem førstepladser for Magnus M. Nielsen i 2026.
Med to sejre udbyggede Birger Jørgensen dermed føringen til 23 sejre. Det betyder, der nu er syv sejre ned til Jeppe Juel på andenpladsen, som ikke kom på vinderpladsen.
På tredjepladsen følger Flemming Jensen, der har hentet 13 vinderbuketter på den nordjyske bane i år, mens Nicklas Korfitsen følger på fjerdepladsen i Aalborg, hvor han har kørt først over stregen 10 gange i år.
Magnus M. Nielsen er med gårsdagens to sejre nu oppe på syv førstepladser i år, og det betyder, at han fortsat indtager ottendepladsen på listen med en enkelt sejr op til Morten Friis og Anders Pedersen.

Jackpot Magic
Birger Jørgensen tog sin sejr nummer 84 i år, da han bragte Anders Pedersen-trænede Jackpot Magic (MagicCarpetRide US) til en sikker triumf efter føring fra start til mål.
Jackpot Magic var hurtigt på plads i front, og herefter sørgede Birger Jørgensen for et kontrolleret tempo undervejs. Ekvipagen havde løbet under kontrol hele vejen og lod aldrig konkurrenterne komme tæt nok på til for alvor at true sejren.
Sejren var samtidig bemærkelsesværdig, da Anders Pedersen på forhånd havde meldt optimistisk ud om chancerne, og forventningerne blev indfriet til fulde. Derudover kunne der noteres endnu en afkomssejr til den hæderskronede avlshingst MagicCarpetRide US.
Jackpot Magic sejrede i tiden 1.16,7a/2140 meter. Luigi Cæsar besatte andenpladsen, mens Kimibi Kini sluttede på tredjepladsen.
Ejer: Stald Magic
Opdrætter: H. & B. Pedersen & T. Urth
Træner: Anders Pedersen
Kusk: Birger Jørgensen
Se løbet her.

Elmo’s Fire
Christian Lindhardt-trænede Elmo’s Fire (Andover Hall) indfriede forventningerne og sikrede samtidig gevinst på dagens V5-spilforslag. Vi håber, at nogle af Travet.dk’s læsere valgte at følge anbefalingen.
Trods et udgangspunkt fra spor ni var Birger Jørgensen offensivt indstillet. Han sendte tidligt Elmo’s Fire frem i banen og kunne allerede ud af første sving overtage føringen. Herefter fik den rutinerede kusk lov til at diktere tempoet, og fra spids havde ekvipagen fuld kontrol over løbets udvikling.
I opløbet holdt Elmo’s Fire farten flot hele vejen til mål og kunne tage en sikker sejr foran Optimaal, mens Ingar Halbak fulgte efter på tredjepladsen.
Ejer: Vivian Sørensen & Emily Lindhardt
Opdrætter: Immo Müller
Træner: Christian Lindhardt
Kusk: Birger Jørgensen.
Se løbet her.

King Is Cash KSM
Magnus M. Nielsen fik et perfekt løb bag Niels H. Madsen-trænede King Is Cash KSM (Michael’s Turn), som leverede en stærk og overbevisende præstation.
Den 5-årige hingst kom godt afsted fra start og fandt tidligt en position i inderbanen. Senere valgte Magnus M. Nielsen at avancere og sætte sig udvendigt på den førende. Herfra viste King Is Cash KSM stor styrke og tog gradvist kommandoen.
Ved målpassage var Michael’s Turn-sønnen helt overlegen og kunne sikre sejren i tiden 1.18,3a/2140 meter. King Is Cash KSM sejrede sikkert foran Mormor, mens Louie med Birger Jørgensen i sulkyen besatte tredjepladsen.
Ejer: Sonja Madsen
Opdrætter: Sonja Madsen
Træner: Niels H. Madsen
Kusk: Magnus M. Nielsen
Se løbet her.

Let’s Run Kåsgård
I december formidlede Travet.dk løbshesten Let’s Run Kåsgård, efter at Leif Clemmensen havde sat hesten til salg. Søndag viste hesten, at den fortsat besidder masser af kapacitet, da den leverede en imponerende præstation på Aalborg Væddeløbsbane.
Let’s Run Kåsgård viste sig flot frem gennem løbet og understregede, at den nye ejer har fået en hest med både fart og styrke. Præstationen bekræftede samtidig det potentiale, som hesten tidligere har vist.
I dag kunne Magnus M. Nielsen køre Let’s Run Kåsgård til sejr i tiden 1-15,9/2140 m. Auto. Lucky Choice var anden, mens Mary Jane Kelly var tredje.
Ejer: Malte Kvistgaard
Opdrætter: Leif Clemmensen
Træner: Magnus M. Nielsen
Kusk: Magnus M. Nielsen
Se løbet her.
Fotos af Hesselborg Foto






Tags: Aalborg Væddeløbsbane, Birger Jørgensen, Magnus M. Nielsen, Travet.dk







