Jarlsberg Grand Prix – Hoppeafdelingen
Jarlsberg Grand Prix – Hoppeafdelingen: Startraketten chokerede
Overraskelse hentede 300.000 NOK.
Stella Ammik var storfavorit før finalen i hoppeafdelingen i Jarlsberg Grand Prix, men løbet blev ikke som de fleste havde forventet.
Macy Mahara’s RT fløj direkte til føring. Rundt første sving kom Wilma O og Bjørn Steine frem udvendigt, men blev kontant afvist og måtte tage til takke med lederryggen. De første 500 meter blev åbnet i 08,1. Shiffrin lå først i andet spor og havde Stella Ammik i ryg. 700 meter fra mål angreb Unbelievable Talisman fra fjerde par udvendigt. Da gik Høitomt ud foran og angreb med Stella Ammik. 1000 meter blev passeret i 11,6.
Ind mod sidste sving kom Stella Ammik meget hurtigt frem til Macy Mahara’s RT, og de to kørte fra resten af feltet. Ind på opløbet så Stella Ammik ud til at få et lille overtag, men ind mod mål svarede Macy Mahara’s RT igen til både overraskende og imponerende sejr i 11,4a/1609. Et stykke bag de to første blev GG Gentil nummer tre.
– Helt fantastisk
Macy Mahara’s RT (e. Maharajah u. Mara Boudream e. Offshore Dream) tog blot karrierens anden sejr. Med triumfen kopierede træner Jens Kristian Brenne og kusk Åsbjørn Tengsareid sejren fra 2023, hvor samme duo stod bag vinderhoppen NY Moet.
– En flot præstation. Hun er meget ivrig og hurtig i frekvensen. Vi fik rigtig godt fat i bilen, og hun havde tidligt en længde til de andre. Så var det bare at køre. Jeg havde lidt tro på at køre i føringen, for hun er god i tet og føltes fin i dag. Hun var god i kvalifikationen, så jeg havde lidt ambitioner i dag, hvis tempoet blev rigtigt. De første 300 meter blev måske lidt hårde, men ellers ramte vi tempoet godt. Det her er helt fantastisk, sagde Åsbjørn Tengsareid på seremonipladsen.
Eirik Høitomt tog nederlaget med ro.
– Stella Ammik gør et knaldløb og var rigtig god, men hun mødte en, der var endnu bedre i dag. Den var med i åbningen og alt, så det var ingen skam at tabe. Jeg er godt tilfreds med hesten, hun var bra. Ind i opløbet havde jeg ikke nogen stor sejrfornemmelse, vi fik aldrig rigtig fat i hende, sagde Høitomt til RD.
Præmie: 300.000 nkr.
Se løbet her: Klik her.














