Kilimanjaro Face vandt Dansk Hoppe Derby 2025
Dansk Hoppe Derby 2025 blev vundet af Adrian Kolgjini og Kilimanjaro Face.
I et imponerende løb blev der i dag sat ny rekord for Dansk Hoppe Derby.
Sejren markerede samtidig Adrian Kolgjinis første triumf i Dansk Hoppe Derby.

Løbet
Michael Lønborg kom bedst fra start med Kaley D C, tæt fulgt af Know Your Shadow. Karla Di Damgård placerede sig som første hest i andet spor.
Den store favorit, Kilimanjaro Face (Googoo Gaagaa), avancerede på første langside og overtog føringen. De første 500 meter blev tilbagelagt i tiden 1.09,7.
Herefter var der ro i feltet, mens Kilimanjaro Face fortsatte i føringen og passerede 1000 meter-mærket i 1.11,2. Hesten virkede fortsat stærk og veloplagt i spids.
Steen Juul med Keen Lady Josselyn var den første til at tage initiativ, hvilket skabte større afstande i feltet. Foran trak Kilimanjaro Face og Kaley D C fra de øvrige.
De to førende heste leverede en intens duel ned ad opløbet. Michael Lønborg gjorde alt, hvad han kunne med Kaley D C, og det blev en tæt afgørelse. Ved målstregen var det svært at skelne de to heste, men kort efter blev Kilimanjaro Face udråbt som vinder af Dansk Hoppe Derby 2025. Kaley D C tog andenpladsen, mens Karla Di Damgård sluttede som nummer tre.

Info
Kilimanjaro Face sejrede i tiden 1.11,9/2000 m. Auto.
Præmie: 513.000 kr.
Vinderhesten er tilmeldt præmiechancen.
Præmieskala i dette løb, hvis hesten er tilmeldt Præmiechancen:
513.000-256.500 -123.000-61.500 – 41.250 – 30.750 – 15.750 – 15.750 kr.
Om vinderhesten:
- Ejer: Nymanwänseth Byggmästare A
- Opdrætter: Lutfi Kolgjini AB
- Træner: Adrian Kolgjini
- Kusk: Adrian Kolgjini
Se løbet her.

Træner – Kuskekommentar:
“Det er det første derby, som jeg har vundet, og uanset om det er et Hoppederby eller et andet klassisk løb, så er det en stor oplevelse. Det er klart, at det er lidt ekstra, når min far er opdrætter, og alle vores heste er opdrættet hjemme på gården, og Kilimanjaro Face har således været med helt fra lille hos os.
Det blev en 11-åbning de første 1000 meter, og hun blev lidt for frisk fremme i spids. Det hårde tempo kostede lidt til sidst, men det lykkedes, og jeg er meget stolt af hesten.
Den næste store opgave bliver Breeders i november måned, fortalte Adrian Kolgjini i vinderinterviewet.”
Fotos af
Burt Seeger.

[useful_banner_manager banners=2 count=1]
[useful_banner_manager banners=19 count=1]
[useful_banner_manager banners=3 count=1]







