Bjerke satser på musikken
Bjerke Travbane satser på musikken
For blot et par uger siden var Bjerke Travbane fyldt til bristepunktet med rockfans under AC/DC-koncerten. Nu forvandles landets hovedbane igen til en koncertarena – denne gang med en helt anden musikalsk profil.
Fredag den 22. august står den på nostalgi og hitparade, når We Love the 90s & 2000s lægger vejen forbi Oslo som en del af årets sommerturné. Hele 20 artister går på scenen, og arrangørerne lover både lydprøver, omfattende opsætning og spektakulære pyrotekniske effekter.
Blandt de optrædende finder vi velkendte navne fra de to årtier: Bomfunk MC’s, E-Type, A★Teens, O-Zone, Dr. Alban, 2 Unlimited, Lou Bega, Dina, Toy-Box, Dr. Bombay, Paradisio, Alexandra Stan, Groove Coverage, Solid Base, Hermes House Band – og flere til.
Bjerke Travbane har de seneste år markeret sig som en af Oslos største udendørsscener. I juli 2022 spillede Rammstein for hele 60.000 publikummer på banen, og for blot få uger siden fyldte AC/DC stedet til randen. Nu er det hits fra 90’erne og 00’erne, der skal få publikum til at strømme til.
Oslo Kommune oplyser, at naboerne er blevet varslet om ekstraordinær støj og begrænset fremkommelighed i forbindelse med arrangementet. Opsætningen begynder onsdag den 20. august, mens lydprøver finder sted på koncertdagen fra kl. 11:30 til 15:00. Selve koncerten varer fra kl. 15:00 til 23:00.
Den seneste koncert oplyste man havde givet ca. 1.5 million NOK.
Bjerke forsøger på denne måde at skabe en merindtægt. Kan dansk travsport lære af denne succes?
Bragt i samarbejde med Trav365.no.
Foto: Ida Brekke







