Hingsteføl efter Dumbo
Dumbo er vinder af Dansk Trav Dereby og mor Odyssee Eastwind vandt Dansk Hoppe Derby.
Ejer af det nye føl er ejet af Knud Erik Ravn.
Moderen opnåede en samlet indtjening på 958.684 kr.
Hun satte en rekordtid på 1.12,3. Karrieren omfattede 7 sejre i 32 starter.
Hun vandt Dansk Hoppe Derby i 2010. Derudover sejrede hun i Grand Circle 4-års Hoppechampionat.

Om Dumbo
Dumbo var unghestestjerne i Danmark med en andenplads i Dansk Trav Kriterium inden det blev til sejr i Dansk Trav Derby året efter. Han har sidenhen konkurreret på den store scene, i Italien og Frankrig.
En sejr og banerekord på 1.10,4 i Rom blev den mest meriterende indsats udenlands.
Kjeld Gregersen købte Dumbo på derbyauktionen i 2016 år for bare 60.000 kr. Den danske derbyvinder fra 2019, har formået at sejre i Danmark, Frankrig og Italien.
Se en af karrierens sejre her.

Opdrætter, hesteejere med mere.
Knud Erik Ravnkender til at være på øretævernes holdeplads via hans formandskab for Dansk Travsports Centralforbund. En post som Knud Erik Ravn bestred fra 2005 til juni 2014.
Knud Erik Ravn har ejet mere end 100 heste, men det hele startede med en uddannelse indenfor herreekvipering i Bender London Magasinet fra 1964 til 1967. Sidenhen fulgte værnepligten i Dronningens Livregiment fra 1967 til 1968.
Efter endt værnepligt blev det til en karriere i tøjbranchen, hvor Knud Erik Ravn i 1969 blev chef for chef for Shoppen, som på det tidspunkt var Aalborgs første modeshop.
Knud Erik Ravn har i hele hans erhvervsmæssige karriere været en ihærdig iværksætter. I 1974 var Knud Erik Ravn med til at starte modetøjskæden Riverside, 1980 etablering af Cowboyland i City Syd, 1989 etablerede han ligeledes engrosfirmaet Best Buy Group.

Gode indkøb gennem årene
I 1998 gjorde han det store scoop, da han i kompagniskab med Gunner Christiansen sikrede sig Legendary Lover K for 25.000 kr. på Tattersails-auktionen i Kentucky. Hesten udviklede sig til en verdensstjerne med en indtjening på 14 mio. kr.
En anden af Knud Eriks Ravns succesfulde indkøb var flerdobbelte millionær Wishing Stone. En hest man måtte betale 67.000 dollar (ca. 400.000 kroner) for. Wishing Stone var en fremragende væddeløber med mere end 14 millioner kroner indløbet og 24 sejre i karrieren.
I dag er Knud Erik Ravn fortsat en dygtig opdrætter, hesteejer og har gennem årene også været en mand, der har sat sit aftryk på dansk travsport. Det er også en opdrætter, der har tætte relationer til vores kollegaer på andre travmedier.
Fotos af
Burt Seeger
US Photo



