Danskhv – Positiv A- & B-prøve
I forbindelse med Know Your Shadows start på Charlottenlund Travbane søndag d. 20. september 2024 blev der udtaget dopingprøve på hesten. Det skriver Peter Stenå fra Danskhv.dk i en mail til Travet.dk.
Træner Morten Juul fik meddelelse om den positive A-prøve ved et uanmeldt besøg d. 3. april og blev ved samme lejlighed informeret om, at der blev nedlagt startforbud på Know Your Shadow. Nu er B-prøven også analyseret færdigt på det tyske laboratorium og den bekræfter resultatet af A-prøven, idet den også er positiv for testosteron.
På den baggrund fratages Know Your Shadow sejren i løbet og pålægges, grundet brud på dopingbestemmelserne (Karenstidslisten – Liste A) i henhold til DTC’s Antidoping reglement, startforbud indtil sagen er færdigbehandlet hos DH Sport. Da Know Your Shadows sejr d. 20/9 kvalificerede den til start i Dansk Hoppe Kriterium d. 6/10 vil Know Your Shadow også blive diskvalificeret fra dette løb jf. DTC’s Løbsreglement § 31. Resultatkorrigering sker pr. dags dato kl. 16.00 i begge løb.
En udredning af sagen vedrørende placering af et eventuelt træneransvar påbegyndes. Når materialet er udarbejdet, vil det blive sendt til udtalelse hos Skandinavisk Doping Komite.
DH Sport vil indenfor de kommende uger komme med en yderligere opdatering på processen i sagen.

[the_ad id=”740065″]
Vi har tidligere skrevet.
“I forbindelse med Know Your Shadows start i 8. løb på Charlottenlund Travbane d. 20. september 2024 blev der taget en hårprøve på hesten, som trænes af træner Morten Juul.
Analysen af A- prøven har vist, at der er tale om en positiv prøve, da der er påvist testosteron.
Repræsentanter for Dansk Hestevæddeløb har i dag d. 3. april aflagt uanmeldt besøg hos Morten Juul.
B-prøven sendes nu til analyse på et tysk laboratorium.

[the_ad id=”740065″]
Er B-prøven også positiv, fortsætter udredningen vedrørende placering af et eventuelt træneransvar. Når udredningen er udarbejdet, vil det blive sendt til udtalelse hos Skandinavisk Doping Komite.
Der nedlægges ligeledes startforbud på Know Your Shadow fra d.d.”
Se skrivelsen her fra Trav.dk – Klik her.
Update – Travet.dk har forsøgt at træffe Morten Juul i dag 22/4-2025.
[the_ad id=”824666″]



