Lønborg giver sæsondebut til Kiwi Shadow
Sæsondebut til Kiwi Shadow.
Michael Lønborg giver i dag sæsondebut til Stutteri Shadow opdrættede Kiwi Shadow (Broad Bahn), der sidste år var præmietager i Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix.
Det skete i regi Morten Juul, men i dag står Michael Lønborg for træningen. Det er selvsamme Michael Lønborg, der i sæsondebuten sætter sig i sulkyen.
Vi har set nogle velforberedte sæsondebutanter fra Michael Lønborgs træningsstald i år. Hvis Kiwi Shadow kan leve op til staldens øvrige præstationer, så kan man forvente en del.
Kiwi Shadow var den første 2-åring der blev godkendt i Danmark i 2023. I debutsæsonen blev det til 80.650 kr. mens sidste sæson bød på 41.650 kr. samt en rekordforbedring til 1.15,4.

Om dagens to starter
1.løb – nr. 2, Kåsgård:
– Har udviklet sig fint hen over vinteren og jeg tror udviklingen fortsætter hen over foråret, med et par starter indenbords. Triochance.
4.løb – nr. 11, Kiwi Shadow:
– Har lette ben i arbejdet, men er meget ambitiøs og det er svært at pille af hende. Har trænet fint i vinter, men fra et svært spor, er vi outsidere.

Ole Hindby
Gorm Foto.








