Steen Juul kan blive nøglekusk
Han er med i championskampen på Fyens Væddeløbsbane, men Steen Juul kan også blive nøglekusken i det fynske.
I 2024 har Steen Juul været godt kørende i Odense, og inden finaledagen i eftermiddag har Lunden-træneren vundet 22 gange i år i det fynske.
Med en enkelt sejr mindre er Birger Jørgensen på andenpladsen, og det bliver de to trænere, der skal gøre op om trænerchampionatet på banen.
Steen Juul er vindertippet med Christian Clausen-trænede Leonora, som var anden i sin debut på Nykøbing Falster i sidste måned.
Desuden er Lunden-træneren også i tipsrammen med Kew Gardens, Oliveira Bros og Illustrius One, som er tre af fire køreture mere for Steen Juul.
[useful_banner_manager banners=33 count=1]

Gået bedre i 2024 end i 2023
I sidste sæson blev det til 80 sejre og knap 2,8 millioner kroner i indkørte præmier. Et kig på 2022-sæsonen viser, at man her nåede 81 sejre og 3,2 millioner kroner i præmier.
Steen Juul har aktuelt vundet 88 løb og indkørt 3,3 millioner kroner. Han har dermed også rundet cifrene fra 2022-sæsonen for indkørte præmier.
Steen Juul har haft en enorm betydning for dansk travsport. Det har han ikke mindst med sine mange sejre, men også som et forbillede for mange rundt om i Danmark.
Han er et ikon i Dansk Travsport, og der kommer aldrig en som ham igen i Dansk Travsport, når han engang vælger at trappe karrieren ned. Han er en fantastisk repræsentant for sporten, og han har haft en enorm betydning.

Sad med en stol og et målebånd
Steen Juul og hans team har kontinuerligt tilhørt toppen af Dansk Travsport, og meritterne er mange. Det er i sig selv imponerende, at man formår at være på toppen så mange år.
Kørestilen er elegant, og et forsigtigt gæt er, at mange unge mennesker gennem årene har siddet med en stol/målebånd eller andet og efterlignet Steen Juul som helt ung dreng/pige.
Den har vi hørt mange gange ude på de danske baner!
Steen Juul har formået at holde fast i en grundstamme blandt sit personale. Det er Steen Juul, der sidder i sulkyen, men bag står et særdeles kompetent team bestående af den nærmeste familie.
Fotos af
Burt Seeger
[useful_banner_manager banners=1 count=1]
[useful_banner_manager banners=19 count=1]






