C.L. Müllers Memorial 2024 til A Fair Day
Det blev Oscar Ginman og A Fair Day, der vandt 2024-udgaven af C.L. Müllers Memorial. Den 5-årige vallak sejrede efter føring hele vejen og kunne dermed bogføre karrierens 17. sejr.
Oscar Ginman kørte direkte til spids, da startbilen slap. Det var med Staro Mack Crowe som den nærmeste, og efter en tur i tredje spor havnede Ken Ecce udvendigt på den førende med Digital Dominance.
A Fair Day afviklede de første 500 meter efter 1.09,5. Vi bemærkede, at Stefan Persson havnede i andet par udvendigt med Unico Broline, mens de to danske heste Emoji og Eric The Eel lå sidst.
Det lykkedes Oscar Ginman med held og dygtighed at dæmpe tempoet til det rene ingenting sidenhen. Det gav en 1000 meters notering på 1.15,5.
Björn Goop skiftede Indy Rock fra inderbanen til første hest i andet spor. Det første angreb kom fra dansk side og kom fra Eric The Eel med 900 meter til mål.
I det samme fik tempoet et nyk opad og gjorde det svært for de bagvedliggende at komme ind i afgørelsen. I front så den førende A Fair Day fortsat forrygende ud.
A Fair Day lignede hele opløbet en hest med et enormt overskud.
Det blev til slut ganske enkelt for A Fair Day, der sejrede i tiden 1.13,2/2640 m. Auto.
Der var 400.000 SEK i førstepræmie.
Se løbet her.






