Patrick Larsen sejrede på Jarlsberg
Danske Patrick Larsen har tidligere på dagen vundet på Jarlsberg.
Patrick Larsen er til dagligt ansat hos Kim Pedersen som selv sejrede forleden.
I dag kunne Patrick Larsen sejre bag Kim Pedersen-trænede Loveheart C.O (Oasis Bi) i tiden 1.13,1/2100 m. Auto.
Præmie: 20.000 NOK
Se løbet her.
Om Patrick Larsen
Patrick Richard Larsen har været en del af travsporten i flere år trods sin unge alder. Det er blevet til flere ophold hos professionelle trænere, og det hele startede med ponysporten.
Patrick Richard Larsen tog i oktober måned 2019 til Norge, som bare 16-årig. Det skete efter et jobopslag her på Travet.dk, hvor Kim Pedersen søgte staldpersonale.
Patrick Larsen havde sidste år karrierens bedste sæson med 31 sejre og 1.4 million norske kroner i indkørte præmier.
Patrick Larsen støttes af Stald Sotto, som har valgt at støtte endnu en ung kusk i travsporten. Stald Sotto har på nuværende tidspunkt to heste i træning hos Kim Pedersen i Norge. Det er Eva Sotto og Lisotto.
Tags: Patrick Larsen


