Kort nyt
Kort nyt fra nær og fjern.
1). Det lyder efterhånden som et kassettebånd som vi genspiller flere gange om måneden. Onsdag kunne det nordjyske brødre Frank & Preben Sørensen hente en ny opdrættersejr udenfor Danmarks grænser.
Onsdag sejrede den danskopdrættede Hometown på Örebro.
Hometown sejrede i tiden 16,0a/2100,
Præmie: 10.000 skr.
Se løbet her.

2). Thomas Fischers læserbrev har givet genklang i hele norden. Travet.dk er onsdag eftermiddag blevet kontaktet af flere aktive i Sverige og Norge omkring læserbrevet.
3). Vi er nødt til at pensle det helt ud, da vi gennem onsdagen har fået flere henvendelser. Travet.dk skriver om alle, men det er svært at skrive om aktive/opdrættere og hesteejere, som enten ikke er til at træffe på telefon eller, hvor vi ikke har mulighed for at lave en interviewaftale. Nu håber vi denne er forklaret en sidste gang, og det eneste der sker, er at disse aktive/opdrættere/hesteejere omtales minimalt af samme grund. Det må man så selv forklare hesteejere, sponsorer og potentielle købere af ens afkom.
Hvorfor bruger Travet.dk så meget tid på at gøre opmærksom om dette. Det er udelukkende for at oplyse, at for Travet.dk handler det om journalistik, og ikke hvem man er venner med, rejser på ferie med, deler sommerhus med, eller hvem man ellers har personlige relationer til.
Det handler om at levere nyheder fra og om dansk travsport. Det er nyheder man enten kan lide eller ikke lide, og det er en smagssag for den enkelte, men det handler om journalistik fra vores side af, og ikke om man kan lide eller ikke lide osv.
Nu håber vi at vi har forklaret tingene, så det står klart at vi ikke fravælger nogen i dansk travsport.

4). Erik Bondo noteres for sejr i Frankrig, da Derby Kronos vandt på Enghien. Se løbet her.
5). Gejst sejrede på Åmål. Se sejren her.
6). Ken Ecce alligevel ikke udelukket til derbyprøverne.
7). Kaj Jensen – Den er solgt. Læs eller genlæs her.
8). Salgshest giver overskrifter i Norge. Læs eller genlæs her.

9). Masser af danskere og danske heste på Hugo Åberg dagen.
Tirsdag starter følgende danske kuske på den svenske storløbsdag på Jægersro.
Flemming Jensen
Nicklas Korfitsen
Birger Jørgensen
Victor Rosleff
Svend Dyhrberg
Axel Jacobsen
Christian Nissen
Saga Laursen
Ken Ecce
10). Torsdagens danske program foregår i Skive. Se/hent baneprogrammet her.
11). Lyon er navnet på en 2-årig hoppe efter den tidligere danske hoppevinder Amulet. Denne starter i torsdagens fremvisningsløb.

12). Legenden C N er efter Great Challenger og Another C N. Der er dermed tale om en 2-åring med samme mor som hoppederbyvinderen Golden C N samt stortalentet Karat C N.
Denne starter i torsdagens prøveløb i Skive.
13). Anette Uglebjerg har vundet to af seks starter i år. Torsdag sidder hun på ryggen af Freddie Silvåkra i Skive.
14). Seks sejre og en andenplads i sæsonens første syv starter er facit for Houston T T. Fortsætter det torsdag aften?
15). Tak skal du ellers have. Flot præsentation af årets auktionsheste fra LN Trotting. Se mere her.

16). Dansk Hestevæddeløb meddeler på egen hjemmeside om et nyt tiltag.
Dansk Hestevæddeløb er stolte af at præsentere en ny teknologisk implementering, der skal lette hverdagen for aktive i trav- og galopsporten, hesteejere og staldpersonale. Løsningen, der går under navnet Tid til Start, tilbyder en mere effektiv og pålidelig måde at følge de danske løb på.
Hjælp til Aktive, Hesteejere og Staldpersonale
Løsningen er udviklet på baggrund af erkendelsen af, at det kan være vanskeligt at høre vigtig løbsinformation, såsom kald til præsentation i staldområdet, eller som ejer at følge med, når man ikke er til stede på banen.
Med Tid til Start kan man følge løbene fra sin telefon, computer eller tablet med maksimalt et sekunds forsinkelse. Dette muliggør, at man kan holde sig opdateret ned til mindste sekund, uanset om man befinder sig hjemme, i stalden eller på farten.
Hvis man har en hest til start eller er ansvarlig for dens præsentation, sikrer Tid til Start, at man modtager den nødvendige information i rette tid, uanset hvor man er.
En del af en større digital vision
Tid til Start er blot første skridt i en større digital implementering, der skal gøre det nemmere og bedre at være hesteejer og aktiv i sporten.
Som et led i vores ønske om at skabe mere værdi, vil næste skridt være installationen af skærme i staldområdet. Disse skærme vil vise relevant information samt live transmission af løbene, inklusiv Tid til Start. Dette sikrer, at al vigtig information er lige der, hvor de aktive befinder sig.
Det tekniske bag Tid til Start
Platformen, der er tilgængelig via vores hjemmeside, er synkroniseret med dommertårnet for den pågældende løbsdag og opererer med maksimalt et sekunds forsinkelse. Dette betyder, at en eventuel omstart automatisk vises på Tid til Start-platformen.
Udover at skabe værdi for hesteejere og aktive, medfører denne løsning også andre positive effekter, herunder øget sikkerhed for de heste, der kan have brug for ro op til løb, da de nu kan vente med at skulle ud på banerne. De positive effekter omfatter også forbedret kontrol af spil, da totooperatører opdateres direkte via platformen uden forsinkelser.
Tid til Start er designet som et hjælperedskab for alle, der er en del af sporten, og vi er overbeviste om, at det vil skabe en mere effektiv og sikker oplevelse for alle.
Du finder Tid til Start under vores side for aktive, eller ved at trykke her.
Du finder introduktionsvideo for Tid Til Start her.
For yderligere information og spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os. Det handler om at vi sammen gør sporten bedre og mere sikker for alle.
Skriv ind med eventuelle spørgsmål og feedback på info@danskhv.dk
Fotos af
LA Racing Media
Burt Seeger
Trav365.NO – Stein Larsen







