Stutteri Wynn – Årets sidste føl
Stutteri Wynn har i dag sagt velkommen til årets sidste føl.
Til Travet.dk fortæller man:
På Stutteri Wynn fik vi i dag årets sidste føl, en hoppe efter Readly Express og Spirited Chic (US), hun går nu til Gotland (FR).
På fredagens Elitauktion i Stockholm blev 1-årige Henry Wynn (SE)(hingst e. Calgaray Games-Princess Corner) solgt til fhv. Jägersro-trner Staffan Nilsson for 80.000 SEK.
Det var selvfølgelig ikke en tilfredsstillende pris og uheldene ved Elitauktionen fortsætter bare for os.
Først var Henry Wynn til 140.000 SEK, som jo ikke var prangende, men noget var gået galt, så han måtte gå om og blev meget uheldigt sat på som den allersidste hest!
Læg dertil at tiden løb fra auktionsarrangørerne, så da der manglede 12-13 numre, måtte alle personer som var fysisk tilstede forlade lokalerne. Herefter fulgte en lang pause og klokken var jo langt over midnat da Henry Wynn endelig kom i ringen som sidste hest, og så var der ikke mange bud.
Vi glæder os dog over, at en erfaren legende som Staffan Nilsson (opdrætter af Staro-hestene) valgte at købe ham Det bekræfter at vi trods alt kom med en fin hest, og Henry Wynn får optimal chance i fremtiden.
Travet.dk skrev i vores første gennemgang af auktionen at købsprisen var 140.000 skr. og vi kendte dermed ikke årsagen til den ændrede pris.
Det kan Stutteri Wynn nu oplyse.







