Seven Nation Army – Det har været op ad bakke
Seven Nation Army blev i januar 2022 handlet til Danmark, og sidenhen har den 6-årige amerikaner imponeret stort. I forbindelse med sæsondebuten på fredag har Travet snakket med ejerkredsen.
“Det blev jo et rimelig stærkt felt, indleder Marc Munch Kjærgaard. Det er selvfølgelig sagt med et smil på læben, da jeg synes feltet er særdeles stærkt.
Jeg kan ikke på stående fod fortælle dig, hvor Seven Nation står. Da han har været ramt af meget sydom, og først for nylig gik sit første banejob. Det er derfor først for nylig at Bo vendte tommelfingeren opad.
Han har været syg siden starten i Oslo Grand Prix, og dermed har sygdom drillet ham i mange måneder, og hans blodprøver har været helt ved siden af. Det samme scenarie har været med B A Superhero, så gode råd har været dyre.
Vi har forsøgt og søgt løsninger indtil vi besøgte dyrlæge Jacob Greve. Her stillede han spørgsmålet om vi havde ændre noget, og det kunne vi ikke på stående fod huske vi havde.”

Amerikanske heste er mere udsat
“Seven Nation Army har stået på pilestrø, og her havde vi ændringen i forhold til sidste år. Det hænger sådan sammen at mange danske heste har ingen udfordringer med at stå på halm, mens amerikanske heste kan få udfordringer, da det kan gå i deres luftveje.
Jeg har ikke snakket med Bo, men tanken er at Seven Nation Army skulle starte i Danmark, da den ikke har leveret optimalt i træningen, men forleden fik vi en melding om at nu var han tilbage.
Der er på forhånd ingen ambitioner, da han kan være et til fire, og alligevel gå godt. Det handler om at Seven Nation Army skal i gang med sæsonen på en god måde.
Vi smider os ikke ned på forhånd, men løbet er ikke det vigtigste i hans karriere, og der er tale om sæsondebut efter flere måneders udfordringer, afslutter Marc Munch Kjærgaard til Travet.dk.”

Historien om Seven Nation Army er:
»Bo og jeg havde en aftale allerede, da han var over at købe On the Deck og Simon. Den vi bød på, blev alt for dyr. Derefter aftalte vi, at han ville se på materialet i januar, og han kom tilbage med tre emner. I den forbindelse aftalte vi, at han tog over for at besigtige dem, se alle løb de havde gået, og tale med trænere.
De to blev hurtigt sorteret fra, og tilbage var Seven Nation Army som han var meget begejstret for, han så alle løb og kunne se, at den havde utroligt høj fart og kapacitet, men var meget uheldig med sporerne.
Han havde næsten nummer 7 – 8 og 9 hver gang, men sluttede altid fint af. Vi havde et budget, og Bo forventede faktisk at kunne købe den til ca. Usd 50000,00, men vi var også enige om, at hvis den blev lidt dyrere, så var det også helt fint.
I auktionen var der kun et par stykker der bød, og den gik i stå ved 35.000, og ved 55.000 havde vi buddet på 1. og anden gang, hvorefter der dukkede en ny byder op. Det endte med, at vi fik hammerslag på USD 80.000, som var over budget, men i dag, lyder det vildt billigt.«

Preben Munch Kjærgaard
Preben Munch Kjærgaard er en mand med mange bolde i luften. Helt fra barnsben havde Preben Munch Kjærgaard sin gang på Jydsk Væddeløbsbane, og sidenhen har han været ude af sporten i en årrække, mens han helligede sig sin virksomhed Id Hair Company A/S, der sælger frisørartikler.
Han har i mange år været en dygtig erhvervsmand, han vendte for år tilbage som hesteejer.
I dag er den dygtige erhvervsmand dybt engageret i travsporten, og via Stald MASIOL er der investeret tungt i nye hestemateriale over de seneste år. Det hele startede med anpartsprojektet på Charlottenlund Travbane, hvor der blev indkøbt anparter til hele familien.
I dag ejer familien flere heste, og er bla. også medejer af In My Way Damgård, som har Dansk Trav Derby som årets helt store mål.
Fotos af
- Burt Seeger
- Stein Larsen – Trav365.NO






