Tilgang til Steen Juul – Løb 13 som 2 års
Som oplyst tidligere i dag, så gennemgår Travet.dk to gange om ugen de danske træningslister. Det gør vi for at støvsuge eventuelle nye heste i dansk træning op, men også for at være opdateret.
I dag kan vi oplyse at Steen Juul har fået italienske Follow Him (Father Patrick) i træning. Der er tale om en 3-årig hingst, der er opdrættet og, ejet af Jean Pierre Dubois.
Follow Him debuterede i september måned bed at sejre i tiden 1.13,9(1640 m. Auto på Jægersro.
Sejren kom på overbevisende vis i Breeders Course indledende, og var i finalen med 700.000 skr. i førstepræmie spillet ned til 27 for 10. I løbet deltog Jan Friis-trænede Forest Jet, der blev nr. fire.
Nu er Follow Him gået i træning hos Steen Juul, og det match skal blive interessant at følge. Det var ganske imponerende hvad Follow Him leverede i debuten på Jægersro.

Vincennes, 2019, ©Bruno Vandevelde
Kæmpe navn
Jean Pierre Dubois indflydelse i europæisk travsport enorm. Dansk travsports hurtigste heste – Ecurie D og Uza Josselyn er begge faldet efter hans hingste – Infinitif og Love You, og Ecurie D har Dubois opdrættet.
Det franske travikon Jean-Pierre Dubois har gennem årene haft, sin opdrættervirksomhed spredt over hele verden, og han har indregistreret såvel trav- som galopheste i en række forskellige lande.
Flere gange har han også indregistreret travere i den danske stambog. Det har typisk været afkom, der med et kraftigt indslag af amerikansk blod ikke har været velkomne i den franske stambog.
Jean Pierre Dubois har sat sit kraftige aftryk på hele verdens travsport som opdrætter, hesteejer og kusk. Som kusk har Jean Pierre Dubois vundet alle de store løb – ja, Prix d’Amerique to gange – i 1979 med High Echelon og i 1981 med Hymour.

De to har haft enorm betydning
I Danmark har Jean Pierre Dubois bl.a. vundet Copenhagen Cup med Mara Bourbon og Dansk Hoppe Derby med Tast of Bourbon.
Steen Juul behøver ingen større præsentation, da hans betydning for dansk travsport har været enorm.
Han er et ikon indenfor dansk travsport, og Steen Juul har vundet alle betydningsfulde løb i Danmark gennem hans mangeårige karriere.
Follow Him bliver interessant at følge, for debuten på Jægersro var af højeste klasse.
Foto af:
- Burt Seeger
- Bruno Vandevelde






