Eros Zola til start i Prix d’Hautefort
Det har været en god start for Eros Zola i det franske med tre sejre, som er opnået i fire starter i år.
I eftermiddag er den atter til start. Det sker på Vincennes, hvor Jean-Michel Bazire selv kører hesten i løbet.
Det er i Prix d’Hautefort. Et løb over 2100 m. Auto, hvor hesten starter fra spor 11. Der er 59.000 euro i præmiesum.
Eros Zola indledte med at vinde sine tre første starter i det franske, men i den fjerde start gik det ikke som forventet.
Det blev til galop i føring, så dermed jagter hesten revanche i dag i løbet, som køres kl. 17.00.

Fra Erik Bondo til Jean-Michel Bazire
To af de tre sejre, som Eros Zola har vundet i Frankrig er med Erik Bondo som træner. Hesten skiftede dog træner sidste måned.
Mia Snoger, som passer hesten skiftede fra Erik Bondo til Jean-Michel Bazire og det betød også et skifte for Eros Zola.
I dag har det været Flemming Jensen, der har stået for træningen af Eros Zola, der ejes af Kmk Advisory ApS.
Karrieren har indtil videre budt på 25 sejre, som er kommet i 54 starter, mens Eros Zola har tjent 1.531.151 kr.
Fotos
- Gorm Johansen
- Burt Seeger






