Mads Henriksen på 15 sejre
Han er i gang med sin bedste sæson, og i går kunne Mads Henriksen vinde for 15. gang i 2023.
2000-fødte Mads Henriksen er en af de unge mennesker i sporten, der fortsætter med at udvikle sig som kusk og det kan også ses på resultaterne.
Sidste år var den bedste sæson for den unge mand, hvor det blev 12 sejre i 81 starter og 327.877 kroner i indkørte præmier.
Efter sejren i går er Mads Henriksen nu oppe på 15 sejre i 2023, og det er sket i 113 starter med præmier for 483.416 kroner.
Også for tre år siden havde Aalborg-jockeyen en af sidste bedste sæsoner, hvor det gav 12 sejre og 262.250 kroner i præmier.

Får flere og flere chancer
I det daglige er Mads Henriksen tilknyttet Flemming Jensens stald og Aalborg-træneren er ikke bleg for at give fra sig.
Med træneren på farten flere gange om året, får den unge jockey også flere og flere chancer i løbene.
Mads Henriksen er selv ud af en travfamilie, idet hans far Ole Henriksen også træner heste.
På nuværende tidspunkt har Ole Henriksen tre heste i træning og det er Beckmann Åstrup, Girl Happy E P og Ismand Åstrup.

Stor talentmasse i dansk travsport
Talentmassen er stor i dansk travsport men sporten står overfor en udfordring i at fastholde denne talentmasse.
Sporten har desværre set/oplevet, at flere unge mennesker søger væk fra sporten de senere år. Det er både trist, og skrækscenariet er, vi mister disse unge mennesker på gulvet.
Det er disse der skal være med til at løfte dansk travsport på sigt.
Foto af
- Hesselborg Foto
- Flemming Andersen







