Harpy sejrede i Grand Circle 4-års Championat for hingste/vallakker
Det blev til svensk sejr i Grand Circle 4-års Championat for hingste/vallakker, da Robert Bergh kunne vinde med Harpy (Bar Hopping).
René Kjær kunne tage spidsen fra start og det gjorde han med Hurricane K K, men på første langside kom flere heste fremad.
Det betød, at Hnokki Speed kunne tage føringen, og det blev med Howlingatthemoon som første hest i andet spor.
Harpy kom herefter frem og satte sig som første hest i andet spor, mens det blev til galop for Howlingatthemoon med 800 meter til mål.
Det blev Harpy, der kunne vinde i 1.14,5/2060 m. Auto foran Hnokki Speed, mens High Five tog tredjepladsen.

Det sagde vinderkusken
Efter løbet talte Bet25s Søren Aaen med Robert Bergh og svenskeren var godt tilfreds med sejren.
“Det føles godt. Han tabte i både derbyet og kriteriet, lød de første ord fra den svenske træner.
“Vi kom frem med en omgang til mål og jeg fik mere i tømmerne at køre med, fortsatte Robert Bergh.
“Femårssæsonen skal udvikle ham yderligere, og så er han klar til seksårssæsonen, sagde svenskeren.

Om vinderhesten
Vinder: Harpy
Træner: Robert Bergh
Kusk: Robert Bergh
Ejer: Stall Sedin HB
Opdrætter: Bent Lindhardt
Vindertid: 1.14,5/2060 m. Auto
Præmie: 220.000 kr.
Se løbet her.
Foto Burt Seeger.







