Kriterium Consolation – Ikon Vang
Bo Westergaard sejrede i Kriterium Consolation, bag egentrænede Ikon Vang (Southwind Frank). Det var årets første sejr til den 3-årige traver som både er opdrættet og ejet af Stutteri Vang Hovedgård.
Carl Ejler Rasmussen er manden bag Stutteri Vang Hovedgård, og han fyldte for nylig 80 år. Det blev til sejr på dagen, og i dag blev det til sejr i Kriterium Consolation, hvor der var 37.500 for sejren.
Løbet
Ikon Vang førte dagens løb fra start til slut. Der blev holdt 13 tempo undervejs, og det gjorde det svært for de øvrige at komme helt med ind i legen.
I sidste sving lod Bo Westergaard sin hest strække ud, og derefter forsvandt Ikon Vang væk fra de øvrige. Det blev ganske sikkert da Ikon Vang sejrede i tiden .14,1/2000 m. Auto. Andenpladsen til Imp Epice, mens I Can Win Gardenia var tredje.

Kommentar fra Bo Westergaard.
– Det man skal huske på med ham her, er at han har mødt de bedste hver gang. Hn var væk i nogle måneder i sommers med noget halsbetændelse, men er sidenhen kommet godt tilbage.
Hvis man kan sige det sådan, så er han gået en klasse ned, og det var godt han vandt her. Der blev godt med tempo undervejs, men det er sådan det er disse dage.
Jeg synes det var en fin præstation, og han skal fremadrettet forsøges i disse årgangsløb. Han har indtil nu været lige under det bedste, men vi håber han kan udvikle sig til at møde de bedste næste år.
Han skal have nogle løb her sidst på året inden han skal have en god vinterferie, kunne Bo Westergaard fortælle til bet25 efter løbet. –

Info
Vinder: Ikon Vang
Træner: Bo Westergaard
Kusk: Bo Westergaard
Ejer: Stutteri Vang Hovedgård
Opdrætter: : Stutteri Vang Hovedgård
Vindertid: 1.14,1/2000 m. Autostart.
Præmie: 37.500 kr.
Se løbet her.
Fotos Stein Larsen – billederne fra lunden er endnu ikke klar, og derfor disse arkivbilleder.






