Auktion – Bold Eagle datter købt til Danmark
Det er ikke hverdagskost at man kan købe en datter efter Bold Eagle for 30.000 SEK, men det var tilfældet i aften for den danske travamatør Bjarke Haagensen.
Bjarke Haagensen handlede på Åby Yearling Sale 2023 auktionsnummer 18. Hoppen Vivienne Trot (Bold Eagle – Vis dell’Olmo), og den er interessant på flere måder.
Vis dell’Olmo begyndte sin karriere med at hente sejre i Italien for Holger Ehlert. Hun gik sidenhen til Wim Paal og fortsatte med at fejre succes i Sverige.
Moderen er kendt i Sverige gennem tophoppen Nalda Nof og hendes afkom lækre Hell Bent For Am og talentet Kitty Hawk!
Bold Eagle havde alle de kvaliteter en tophest burde have og er uden tvivl en af de bedste væddeløbsheste gennem tiderne. Han ser ud til at passe perfekt til de svenske forhold, hvilket bevises af afkom som Criterion-vinderen Brambling, Oaks-vinderen Eagle Eye Sherry og den exceptionelle Aetos Kronos.

Stald Sotto solgte
Stald Sotto ved John Kirketerp har netop solgt Faberge (Power) til Stall Goop for 120.000 SEK.
Sotto skulle også have haft Warren Buffet med op auktion, men den er slettet.
De er næsten halvvejs af førstedagen af auktionen, som kan følges her.
Travet.dk kommer med en samlet oversigt over danske køb og salg sidenhen.






