Udland – Dansk indkøb
Der blev i aftes udbudt 20 åringer på den svenske ASV-Auktion, og her blev 15 af de udbudte solgt. Der var et dansk indkøb, og det stod Mikkel Hove/Rengøringsservice Danmark for.
Mikkel Hove handlede åringen Mio Min Mio Sisu (Power), der blev handlet for 13.000 SEK. Der er en interessant morstamme på denne.
Moderen er amerikanske Meadow Seelster, der satte rekord 11 og indløb 1.347.348 SEK. I en karriere der bød på 50 starter formåede Meadow Seelster at vinde 11 løb.
Meadow Seelster er efter den amerikanske hingst Holiday Road, der i en kort karriere vandt fem af karrierens 10 starter, mens det blev til 3.3 million svenske kroner på præmiekontoen.
Moder til Meadow Sister er også amerikansk og hedder Must Sold Dream. Hun er mor til bla. Malibu Kid (253.601 dollars) på præmiekontoen, og flere fine afkom også.

Faderen Power er fortsat aktiv og har i år indløbet 1.5 millioner svenske kroner, hvilket giver en total på 11.3,95.785 SEK. Hans første årgang er fra 2022.
Power har startet i verdens mest prestigefyldte væddeløb Prix D´Amerique. Power har bla. vundet UET Grand Prix – det europæiske travderby, og som 3-åring vandt han Svenskt Trav Kriterium.
Den svensk bosiddende Brian Jørgensen kunne i et indslag tilbage i 2021 på Travet.dk fortælle, at han havde kørt Power til, så lidt dansk arbejde er der i denne.
Mikkel Hove er en investeringsparat dansk hesteejer, og en særdeles aktiv hesteejer i Dansk Travsport.
Nu er der endnu engang handlet nyt hestemateriale til stalden i form af Mio Min Mio Sisu.
Foto Ole Hindby
https://www.youtube.com/watch?v=zt8odqXSYCk






