Det er hårdt for vores familie
Som oplyst i vores ”Kort nyt”, så indstiller den danske 11-traver Alpha Peak karrieren. Det sker efter et kontrolbesøg hos dyrlægen, som desværre vendte tommelfingeren nedad for den videre karriere.
Alpha Peak er opdrættet Stutteri & Kennel Peak.
Karrieren bød på 22 sejre og 678.937 kr.
Alpha Peak er efter Funny Hill, og har dermed samme mor som tophestene Montgomery Hill, Speed Hill og Roxy Hill som alle var evnerige væddeløbere.
De senere år har Alpha Peak været ejet af Mette Jensen og Anders Helge.

Har betydet meget for vores familie
“Vi købte Alpha Peak tilbage i december 2021 af Mona Zaremba, da hun ønskede at drosle ned. Der var han ni år gammel, men trods dette imponerede han allerede i sin første start for os.
Camilla vandt med ham på en 14 tid på Jægersro, og derefter har han imponeret i flere starter. Camilla vandt også sidste år på Axevalla efter en god præstation, men derefter begyndte udfordringerne.
Han begyndte efterfølgende at halt på det forben, hvor han er opereret i knæet. Vi gav ham i den forbindelse en lang pause, og valgte at give ham en sidste chance som væddeløber.
Han fik tiden til at blive klar, og gav ham flere rutineløb, hvor han virkede fin. Han reagerede efter seneste start, da vi lukkede ham på fol, hvor han var meget halt.
Vi tog ham ind, og vi var inderst inde godt klar over karrieren var slut, og dyrlægens udmelding kom derfor ikke som den store overraskelse. Her viste det sig at knæet er for slidt til at løbe væddeløb.
Han betyder så meget for vores familie, og Alpha Peak har med sin store personlighed givet os nogle uvurderlige oplevelser og glæder, fortæller en rørt Mette Jensen.”
Privat Foto






