Norge – Ny modstander til Get A Wish
Ny modstander til Get A Wish i Oslo Grand Prix.
Joakim Lövgren kommer med Oscar L A, og er dermed den tredje hest, der er klar til det norske storløb.
Oscar L.A har vundet sin seneste to løb, og senest vandt den tyske traver på Åby d. 25/5.
Det er blevet til 21 sejre og 2.7 millioner skr. i karrieren.
Get A Wish og Hades de Vandel er også klar til løbet, mens Dusktodawn Boogie har måtte melde afbud grundet en skade.

Get A Wish
Det er næsten som et eventyr med derbyvinderen Get A Wish, der fik en hård indledning på sit liv, men siden er vokset sig ind i eliten.
Ikke alt går altid som planlagt. Det må opdrætterne Dorthe og Per Christensen erkende omkring derbyvinderen Get A Wish.
I forbindelse med fødslen overlevede hestens moder ikke, og herefter måtte opdrætterparret hente vejledning udefra.
Vejledningen kom fra galopstutteriet Hjortebo, og på den måde endte historien alligevel lykkelig for Wishing Stone-sønnen.

Landets måske bedste hest
I dag står Get A Wish som en af landets bedste heste, og det stod ikke i de berømte kort for år tilbage.
Det er i år blevet til to sejre i tre starter.
Nu gælder det Norge inden længe, og man kan konstatere at Get A Wish på ingen måde, har udfordringer med at gå fra de danske årgangsløb til nordens bedre betalte væddeløb.
Foto Burt Seeger.






