3. løb: Frank S H vandt efter føring fra start til mål
Efter at have vundet de to første gange i år, blev det også til årets tredje sejr for Frank S H, som kan give sin træner gode oplevelser i sæsonen.
Der var galop i starten af løbet fra Quick Bo og Enzo Jet, og det betød, at Frank S H uden problemer kunne tage sig af spidsen i en 14-åbning.
Efter 800 meter kom Krak D’azur fremad udvendigt for Robin Bakker, mens Fredrik Persson fik dæmpet tempoet en smule.
På sidste langside kom Enzo Jet fremad i tredje spor, men det endte atter i galop for den italiensk hest i sidste sving.
Frank S H sejrede i 1.13,2/2000 m. Auto foran Krak D’azur, der tog sig andenpladsen foran Immortal Doc.
Om vinderen
Træner: Fredrik Persson
Ejer: Sikroma Horse A B
Opdrætter: Eril Bendz
Se løbet her
Note
“Det er en fantastisk fin hest, som ikke har startet i to måneder.
Jeg var ude inden løbet bag bilen, og der viste han ingen starthurtighed, men det viste han i den rigtige start. Det er en rigtig god hest dette her.
Nu vil jeg nyde resten af dagen, og vi starter med at tage en bid mad”, kunne den fygtige svenske træner og kusk fortælle til Bet25.
Det var trænersejr nr. 999 i karrieren for Fredrik Persson.







