Elitloppet – Nu har man sagt ja
Ejerne bestemmer om vi skal starte eller ikke. Sådan lød det fra Frode Hamre efter Stoletheshow havde vundet i Finland, og nu har ejerkredsen så besluttet sig for at starte i dette års udgave af Elitloppet.
Stoletheshow vandt forleden Finlandia Ajo, og dette på en stærk måde. Den norsktrænede, men svenskejede Stoletheshow står nu overfor karrierens største opgave,
Stoletheshow stiller til start i Elitloppet med 23 sejre og 9.957.443 skr.
Danske forbindelse
Torben Hovgaard.
Har man læst med de senere år på Travet.dk så kender man også norske Stoletheshow. Vi har gentagne gange fortalt historien om hesten og forbindelsen til Torben Hovgaard.
Den nu flerdobbelte millionær Stoletheshow debuterede med en sejr i regi Torben Hovgaard. Dens debut foregik på Charlottenlund Travbane for år tilbage.
Torben Hovgaard købte Stoletheshow som føl og førte efterfølgende hesten frem til start. Det blev til to starter i Skive-amatørens regi, inden Stoletheshow blev solgt til svenske interesser.
Torben Hovgaard er en fantastisk dygtig travmand, der gennem mange år har formået at føre mange fine heste frem. En af disse er netop Stoletheshow.
I sidste sæson deltog Stoletheshow i VM-Løbet på Yonkers.
Travet.dk på plads live
Travet.dk er igen i år repræsenteret på Solvalla, og vil selvfølgelig forsøge at følge op på Stoletheshow og mange flere under weekenden.
Vi håber at kunne streame og levere indslag fra Solvalla.
Vi glæder os.





