Årets første til Mechlenburg
Hun havde et fantastisk 2022, som kulminerede med en kåring som årets monterytter. I går kom sæsonens første sejr, og den har ladet vente på sig.
I sidste sæson blev det til 10 sejre i 36 ridt, og i år kom årets første i årets 11 ridt. Marianne Mechlenburg kunne i går sejre på ryggen af Trophy Catch-sønnen Dixidore.
Dixidore har vist sig særdeles effektiv i monté, og gårsdagens sejr var således den fjerde i ni starter. Marianne Mechlenburg har redet Dixidore ved alle karrierens starter i denne disciplin.
Det var ikke første gang at Marianne Mechlenburg blev kåret ved Hestesportens Galla. I 2019 blev den dygtige rytter således kåret til årets monteprofil, som det hed dengang.
Leveret år efter år
Det jyske ægtepar Marianne Mechlenburg og Søren Klitgaard har gennem flere sæsoner leveret på højt niveau. Marianne Mechlenburg oplevede i 2019 et sandt jubelår, hvor det blev til 17 sejre, hvilket førte en kåring som årets monteprofil i Danmark, samt et landschampionat med sig.
Aalborg-rytteren har i flere år tilhørt den absolut elite herhjemme.
Det er også en Marianne Mechlenburg som gennem årene kontinuerligt har støttet op. Der er således både blevet handlet og solgt via vores salgsmenu.
Marianne Mechlenburg købte i 2021 løbshesten Livi No Panic. Der skulle i maj måned kun gå tre timer på salgsmenuen før Livi No Panic var formidlet fra Bornholm til Aalborg.
Marianne Mechlenburg solgte senest løbshesten Felis via vores salgsmenuen.
Til Bet25 kunne Marianne Mechlenburg i går fortælle:
“Der er ingen bestemt årsag til sejrene ikke er kommet før nu. Det er bare sådan det er, og jeg har haft flere andenpladser og meget tætte andenpladser i år.
Han havde ikke startet i fire måneder inden seneste start, så han havde brug for det løb i kroppen. Han kan godt lide mad, og bliver nemt lidt rundt om maven, så han kræver en start eller to før han er der.
Det er altid dejligt at vinde på en storløbsdag, og jeg tror aldrig at jeg har vundet dette løb før på en musketerdag. Det er dejligt at vinde på en dag sådan dag, fortalte Marianne Mechlenburg til Bet25.”
Foto Flemming Andersen.
–







