Vender sejrshest tilbage på vinderpladsen
Henrik Lønborg har gjort et flot stykke arbejde med den tidligere anpartshest Fox On The Run S (Great Challenger), der i eftermiddag går til start på Jydsk Væddeløbsbane.
Fox On The Run S er opdrættet på Bornholm af Mikkel Stub, og står aktuelt noteret for ni sejre i karrieren. Præmiekontoen siger 182.502 kr. og til formiddag gør den svenskregistreret traver sæsonens fjerde start.
De tre foregående starter, er resulteret i to sejre og en tredjeplads.
I dag gælder det Jydsk Væddeløbsbane.
Til banens hjemmeside udtaler man:
”Fox On The Run S var lidt efter de to (Conair M og Freeze, red.) senest, men han var ikke rigtigt tunet til den start. Vi har forsøgt at skærpe ham lidt, men de kan stadig blive svære at slå. Han er en triochance med en lille vinderchance, alt virker fint med hesten.”
Hvis ikke hesten har tunet til seneste start, så er der vel basis for mere optimisme denne gang?
”Jo, men han fik et godt løb og var alligevel ikke tæt på de to andre. Jeg valgte måske at angribe lidt for tidligt, fordi jeg troede, at Jeppes hest ville være lidt dårligere i svinget, men det var ikke tilfældet. Jeg synes, at Jeppes hest har forbedret sig. ”
Så du er tilfreds med en triochance?
”Ja, men jeg har en idé om, at der kan blive et hårdere tempo på denne gang. Senest fandt Jeppe ud af, at han ikke bare kunne lade Michael bestemme, og det kan være en fordel for min hest, hvis han samtidig er skærpet. Fox får bagskoene af denne gang. Det har han prøvet tidligere, men ikke i de seneste starter, så vi prøver at optimere lidt (Henrik Lønborg).”
Henrik Lønborg
Med en livslang tilknytning, som søn af den legendariske træner Vagn Lønborg, har Henrik Lønborg nærmest altid været en del af Jydsk Væddeløbsbane.
Gennem de seneste 35 år har det været som professionel træner og meritlisten tæller talrige store sejre. I flæng kan nævnes Dansk Trav Derby og Dansk Trav Kriterium med Wee Hjordal, Dansk Hoppe Derby med Alfa GT, Opdrætningsløbet med Antonio V, Jydsk 4-årings Grand Prix med Ove Hust, Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix fem gange (Commit Boom Bay, Frisbee, Alfa GT, Cika Brogård og Orkide Svebølle, Jydsk 3-årings Grand Prix med Prince Country, Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix med Destiny, Grevinde Siem, Baltic Brogård og Juvel Siem (kusk: Seppo Kukkonen).
Listen kan tilføjes en stribe andre storløb, herunder bl.a. Sweden Cup med Rudolf Le Ann samt en række Grand Circle-mesterskaber. Læg dertil trænerchampionater på hjemmebanen i 1990 og 1991 og femdobbelt sølv ved DM for travtrænere.
Foto Ole Hindby.
Spil med her
[useful_banner_manager banners=1 count=1]
[useful_banner_manager banners=19 count=1]







