Steen Juul-stalden på 26 procent
Det er svært at finde mange flere superlativer på Steen Juul og hans mangeårige fremgange. En gennemgang af de danske trænerlister viser, at staldens heste i 2023 har vundet 26 procent af alle starter.
Steen Juul har vundet samtlige betydningsfulde løb i Danmark, og siden træneropstarten i 1. december 1974. har han kontinuerligt formået at skabe udvikling og ikke mindst være et forbillede, for mange unge mennesker i travsporten foruden at levere topresultater år efter år.
Han er indlemmet i Travsportens Hall Of Fame, og han har uden sammenligning travsportens flotteste meritliste.
Lunden-træneren med tilholdssted i Osted, er trods alle sine uheld og udfordringer kommet tilbage i stor stil. Det vidner i sig selv om stor karakterstyrke og ikke mindst en stor lyst til sporten, at blive ved med at kunne vende tilbage efter store udfordringer.
Steen Juul er i mange henseender også et fantastisk billede på, hvad travsporten kan. Travsporten er for alle aldre og for store som små.

Forbillede for mange
Den indstilling til at ville være bedst og den vindermentalitet som Steen Juul besidder, er sjældent set nogen steder. De egenskaber er også medvirkende til, at mange af sportens unge mennesker lader sig inspirere, og ligeledes har Steen Juul som deres klare forbillede.
Det forbillede er Steen Juul fuldkommen bevist om, og ved enhver given lejlighed formår Steen Juul at snakke sporten op og meget sjældent hører man snakke med store bogstaver.
Den store succes, kan og skal også tilskrives et fantastisk dygtigt team, som alle kender deres opgaver og alle kender deres plads.
Åbner gerne døren

Det er bemærkelsesværdigt at man trods en travl hverdag har overskud til at have skoler, ponyskoler, virksomheder (som Travet.dk) m.m. på besøg med jævne mellemrum.
Dermed er trænervirksomheden med tilholdssted i Osted også med til at gøre en indsats for sporten.
Foto Stein Larsen – Burt Seeger.
–






