Velkommen til Aalborg i dag
Velkommen til fredags-trav på Racing Arena Aalborg – den perfekte start på weekenden.
Dagens menu tæller ni løb og med en særlig attraktion i dagens 2. løb. Her er der sæsondebut for selveste vinderen af Dansk Hoppe Derby Golden C N.
Efter et salg af hesten er den tilbage hos Bent Svendsen. Golden C N gik ud af fireårssæsonen med en indtjeningstotal på 923.000 kroner. Således er det en noget anden ”vægtklasse” hesten nu går ud i blandt hærdede kapaciteter som Express AP, Baxo Epice, Twilight D og Come On Hugo i modsætning til fireårs-hoppeløbene i fjor.
Bent Svendsen er dog givet bevidst om at have hesten klar til opgaven. Svendsen er også aktuel med sine to vindere fra seneste løbsdag, Galant Østervang og Giovanna ligesom han kører Hestia Vincent (anden i seneste start), så Skive-træneren vil formentlig tiltrække sig nogen opmærksomhed på løbsdagen.
Får Futteflagfis fire på stribe?
Blandt profilerne i dagens løb er også Futteflagfis, der har været en af vinterens helt store oplevelser. I 6. løb er hesten på jagt efter sin fjerde sejr på stribe.
Futteflagfis får imidlertid kvalificeret modspil fra skarpe konkurrenter i skikkelse af blandt andre Girl Happy EP, Ever So Clever og El Capitan for blot at nævne hestene i de tre inderste spor.
Glædeligvis er der masser af heste til start. Med 93 heste fordelt på de ni løb er der hverken kvalitativt eller kvantitivt noget som indikerer, at vi netop nu befinder os i sportens lavsæson. Tak for opbakningen.
Vi ønsker alle god fornøjelse med løbene, indleder man i dagens baneprogram.
Se dagens program her.
Der kan spilles med her.
[useful_banner_manager banners=1 count=1]
[useful_banner_manager banners=19 count=1]







