Calgary Games starter ikke i Prix de Belgique
Calgary Games starter ikke i Prix de Belgique, og dermed bliver det ikke til en start i årets udgave af Prix d’Amerique.
Den svenske stjerne er slettet fra søndagens storløb.
I en pressemeddelelse fra Menhammar Stutteri, at der er symptomer på halsbetændelse der holder den svenske stjernetraver ude af søndagens storløb, og dermed er Prix d’Amerique ikke længere et tema.
Kredsen omkring hesten har valgt at slette Calgary Games, og Menhammar Stutteri meddeler at hesten nu går mod Sverige igen. Dagens sletning betyder også at en af verdens mest succesfulde kuske må se løbet fra sidelinjen.
Björn Goop valgte Calgary Games, og svenskeren havde også muligheden for at køre norske Moni Viking.
Det kræver det for at være med i Prix d’Amerique
For at være startberettiget i Prix d’Amérique kræves det, at hesten har tjent mindst 13.000 euro siden 1. januar 2022.
Hesten skal kvalificere sig via et af de seks løb med direkte pladser til løbet eller alternativt have en høj nok startpræmiesum til at tage nogle af de resterende ledige pladser.
Prix d’Amerique køres søndag den 29. januar på Vincennes.
Løbet er kørt siden 1920 med undtagelse af årene 1940-1941, hvor det blev aflyst på grund af anden verdenskrig.





