Som sagt så gjort – Ung amatørtræner indledte på Falster
Den årgang 2005-fødte Mille-Mi Rosenfeldt kunne i dag se sin egentrænede Livi Onassis H M vinde for Rene Kjær. Det var samtidig anden gang i træk, at den unge amatørtræner sejrede.
Mille-Mi Rosenfeldt er en af de yngste i landet med licens til de store heste. Efter at have kørt ponytrav i flere sæsoner, fik 2005-fødte Mille-Mi Rosenfeldt amatørlicens sidste år.
Rene Kjær gør som ofte tingene rigtigt, og i dag ramte han positionen bagved den førende. Her blev man dog ikke siddende og på første langside satte man sig ud i 2 spor.
Det blev til et perfekt 2. par udvendig, mens Frasier var sust til spidsen efter 400 meters kørsel.
Det var positionerne indtil sidste sving, hvor Livi Onassis H M blev sendt afsted i eget angreb. Livi Onassis H M kunne midt på opløbet afgøre til sejr i tiden 1.18,2/2140 auto før Frasier og Finegartner som tredje.
Rene Kjær efter løbet
– Jeg havde fået at vide, at jeg ikke skulle have spids eller dødens så jeg ventede lidt inden jeg tog tilløb til noget. Nu blev det perfekt og han fik det rygløb han skulle have.
Han var med på tanken, da jeg vred ham ud til angreb og jeg synes egentlig han gjorde det rimelig nemt, sagde René Kjær efter sejren.
Livi Onassis H M er handlet gennem salgsmenuen på Travet.dk – Se løbet her.
Foto – Niels Daverum.







