Travet.dk igen nævnt i pressen
Travet.dk har i en rum tid haft løbshesten Lluc Boko til salg, og for 11 dage siden kunne vi oplyse om at denne var solgt til bornholmske interesser.
Efter aftale med sælger, har vi ventet med at offentliggøre køber, da man ville have hesten hentet først. Der indgik i købsaftalen 10 dagens afhentning, og denne er nu effektueret.
Travet.dk fik en telefonisk henvendelse fra Jesper Riis Nielsen efter at Bjarne Klausen havde sat prisen yderligere ned. I en kort telefonsamtale blev Jesper Riis Nielsen og Travet.dk hurtig enige, og vi kunne melde tilbage til sælger.
Sælger Bjarne Klausen meddelte sidenhen, at man havde givet en frist på 10 dage for afhentning. Den udløb i dag og Jesper Riis Nielsen har handlet hesten i dag, oplyser Bjarne Klausen i dag til Travet.dk.
Lluc Boko bliver i Frank Mikkelsens træningsregi.
To gode nyheder til Bornholm.nu
Det bornholmske medie Bornholm.nu har gennem de senere år omtalt mange af vores handler til Bornholm. Det er også tilfældet med Happy Flex, der blev solgt på vores auktion forleden, og nu også denne med Lluc Boko.
Den mange omtale med ”citering” fra Travet.dk er med til at give Travet.dk omtale. Det betyder også omtale for vores annoncører og vores samarbejdspartnere, så vi er glade for den store interesse fra det bornholmske medie.
En hurtig søgning på det bornholmske nyhedsmedie giver fire hele nyhedssider med nyheder fra Travet.dk. Vi stiller meget gerne vores materiale og vores nyheder til rådigheder for alverdens medier, så længe der citeres korrekt.
De senere år er Travet.dk nævnt i landsdækkende nyhedsplatforme som Ekstra Bladet, Billedbladet, Tv2 Midtvest, diverse lokalaviser samt svenske og norske travmedier. Det er en omtale, der er med til at udbygge og forbedre kendskabet til dansk travsport, og det er vi stolte over at kunne bidrage med.
Foto Burt Seeeger.




