Velkommen til Jydsk Væddeløbsbane
Velkommen til den første af weekendens to løbsdage på Jydsk Væddeløbsbane. Fredag gælder det traverne, og lørdag sæsonens sidste galopløb. For travhestenes vedkommende samler interessen sig især om fem kvalifikationsløb til Dansk Avlsløb for de treårige med finaler søndag d. 27. november.
18 hingste og 26 hopper er tilmeldt kvalifikationsløbene, hvilket betyder to kvalifikationsløb for hingste/valakker og tre for hopperne. Det indebærer, at de seks bedstplacerede fra løbene for hingste/vallakker er kvalificeret til løbene mens det i hoppernes kvalifikationsløb er de fire bedste fra hvert løb der er kvalificeret til finalen. Og inden løbsdagen er slut kendes finalefelternes sammensætning idet lodtrækning og startsporsvalg finder sted efter dagens 7. løb.
Blandt hingstene og vallakkerne undgår Jydsk 3-årings Grand Prix-vinderen Hnokki Speed næppe at blive klar forhåndsfavorit i 6. løb uanset at hesten ikke har sejret siden grand prix-triumfen i august.
Tilsvarende bliver Jydsk 2-årings Grand Prix-vinderen Heavenly Stone formentlig favorit i 4. løb. Hidtil har 2022-sæsonen blot budt på en enkelt sejr, men hesten har også været uheldig. Måske kommer forløsningen i Dansk Avlsløb.
Hoppernes kvalifikationsløb fremstår mere åbne. Det første (2. løb) kan ligne en kamp om sejren mellem Havanna Banker og Holly Torp. Dernæst er hoppe grand prix-toeren Helga Sinclair og seneste løbsdags flotte vinder Hashtag Ostedantik formentlig et par af forgrundsfigurerne i 3. løb.
Endelig bør Heimaey og Steen Juul være blandt de fire heste som klarer finale-cuttet fra 5. løb. Hoppen har hentet tredjepladser i både hoppe grand prix og hoppe kriterium. Der findes imidlertid kapabel modstand i skikkelse af blandt andre Hoof Beets Newport og Hillary Kyvsgård.
Et baneprogram til i dag findes her.
Træner og kuskekommentarer findes her.
Foto – Travet.dk.
–





