Lars Hellerup – En auktion er ønskescenariet
Banechef Lars Hellerup fra Racing Arena Aalborg ser tilbage på fredagens auktion. Til Travet.dk, fortæller man at man havde foreslået en stor auktion i Danmark i år.
– Vores forslag, var at lave en fælles auktion, hvis derbyauktionen ikke var blevet til noget. Nu blev derbyauktionen til noget, og vi så derfor ikke andre muligheder for at afvikle vores auktion på en løbsdag, da auktionen ikke er stærk nok til at stå alene.
Jeg har selvfølgelig fulgt med i diverse debatter, og også læst opdrætternes udmeldinger på jeres side tidligere i dag. Det der skuffer mig mest i år, er ikke priserne, da de er markedsstyret.
En salgsprocent på 56 burde være højere, men markedet er tungt. Det har vi set i Norge og Sverige også den seneste tid. Den aktuelle situation i Danmark med inflation og stigende priser påvirker selvfølgelig også lysten til at købe heste. –
Økonomien er ikke til telt

– Vi havde lidt udfordringer med lyden, men ellers er jeg godt tilfreds med det tekniske og afviklingen af auktionen. Du spørger ind til restauranten kontra et telt, og her snakker vi økonomi.
Der er på nuværende tidspunkt ikke økonomi til at leje et telt, men jeg kan ikke afvise at auktionen kommer tilbage til teltet. Det er en omkostelig affære og det kan økonomien ikke bære på nuværende tidspunkt. –
En auktion
– Der har været meget snak om en eller to auktioner. Jeg er af den opfattelse, at der skal være en auktion, hvor alle opdrættere har mulighed for at få deres opdræt med. En auktion, der bliver afholdt fri af en løbsdag, så trænere og deres potentielle kunder, har mulighed for at inspicerer hestene.
En auktion fri af en løbsdag vil give nogle muligheder for at tiltrække flere købere til. –

Det vigtigste er
– Når vi skal debattere auktioner og antal, så er det vigtigste at vi har en auktion, hvor alle har mulighed for at få deres hest med, og hvor alle har mulighed for at få deres hest solgt.
Vi kan ikke gøre meget ved priserne, da de styres af markedet og efterspørgsel, afrunder Lars Hellerup da Travet.dk i dag henvender sig.






