Årets derbyvinder købt på denne auktion
Nu venter Aalborg-auktionen, og der er der mulighed for at gøre et godt køb. Det er tre år siden at årets derbyvinder Get A Wish blev købt på Aalborg auktionen.
57 Heste er klar til Opdrætterforeningens auktion i Aalborg den. 16 september 2022.
Kataloget til auktionen – Klik her.
Auktionen i 2022 tager et lille step ind i fremtiden. For første gang har man koblet en online del på auktionen. Dette betyder, at der praktisk talt er mulighed for at byde på – og købe – en hest, uanset hvor i verden, man fysisk opholder sig. Men at kunne besigtige hesten fysisk, eller få en tilstedeværende til det, er stadig en mulighed.
Dette kan så ske på staldområdet på Racing Arena Aalborg, hvor man selv eller en betroet kan se hestene efter i sømmene. Ringen hvor hestene præsenteres, er også placeret på staldområdet, mens selve auktionen foregår i banens restaurant hvor auktionsringen vises på skærmene.
Der vil dog også være mulighed for at byde med fra ringside, for de der skal have et sidste øjebliks indtryk af hestene. Det har været en glæde at se, hvilke fantastiske flotte resultater, der er opnået af de heste vi igennem årene har solgt på auktionerne i Aalborg. Senere Derbyvindere, Hoppe Derbyvindere og vindere af mange andre storløb, har været i ringen på Aalborg auktionen.
Det vil derfor ingen udfordringer være for potentielle købere at se/besigtige hestene inden auktionen.
Har man en hest med på Aalborgauktionen, så er man velkommen til at sende tekst og billedmateriale.
Foto Travet.dk.
–






