Sådan gik det på Lunden
Kamilla Gilsgaard blev Danmarksmester blandt amatørerne og Steen Juul blev dagsbedst.
Magnus Ladegaard-trænede Gennah Sisa (Muscles Yankee) indledte løbsdagen på Charlottenlund Travbane, da denne sejrede for Rene Kjær. I tiden 1.16,3/2000 m. Auto kunne den 4-årige hoppe bogføre karrierens anden sejr. Der var tale om føring fra start til mål. Se løbet her.
I den første DM-Afdeling for amatører kom Skives Denis Kristiansen først på tavlen. Den Axel Jacobsen-trænede Flying Dream (Russel Hill) sejrede i tiden .18,3/2000 m. Auto. Flying Dream overtog føringen på første langside, og kunne sidenhen holde hele vejen til målstregen. Se løbet her.
Den anden DM-Afdeling for amatører gav sejr til Ernst Nielsen-trænede Geronimo Flamingo (Ens Snapshot). I hænderne på Timmy Ruusuviita sejrede Geronimo Flamingo i tiden 1.16,5/2000 m. Auto. Der var tale om føring hele vejen for spilfavoritten. Se løbet her.
Det blev Aalborg-sejr i dagens tredje afdeling af DM for amatører. Mathias Jensen sejrede i dagens 4 løb bag svenskregistrerede Count On Me K A T (Pastor Stephen), der sejrede i tiden 1.17,6/2000 m. Auto. Mathias Jensen kørte til spids efter 400 meters kørsel, og kunne sidenhen holde hele vejen hjem. Se løbet her.
Kamilla Plambech kom på tavlen i dagens 5 løb, da hun sejrede bag Rene Jonassen-trænede Eureka Downs (Great Challenger). Kamilla Plambeck kørte til spids efter ca. 650 meters kørsel, og kunne sidenhen forsvare sig hele vejen til mål før en godt gående Freddy Boy. Sejren betød, at Kamilla Plambech er ny Danmarksmester. Se løbet her.
Det er ikke ofte at vi oplever Wilhelm Paal på de danske travbaner, men det var tilfældet i dag. I dag kom, så og sejrede Wilhelm Paal med egentrænede C S Vendetta (Varenne). Den sejrende hest kunne afgøre trods en rejse som første hest i andet spor undervejs. Vidertiden 1.16,4/2000 m. Auto. Se løbet her.
I dagens 7 løb sejrede Steen Juul bag egentrænede Encore Cloc (Great Challenger). Der var tale om føring fra start til mål, da Encore Cloc sejrede i tiden 1.15,1/2000 m. Auto. Dagens sejr var nr. 9 i karrieren til Encore Cloc. Se løbet her.
Dagens 8 og afsluttende væddeløb blev vundet af Steen Juul og Hush Money (Maharajah). En flot og stærk præstation af Hush Money, som vi uden tvivl kommer til at høre mere om fremadrettet. Se løbet her.
Foto Burt Seeger.







