Udskiftning hos Flemming Jensen
Flemming Jensen har gennem en lang årrække tilhørt toppen af den danske trænerstand. Der sker i hver sæson en kontinuerlig udskiftning hos Aalborg-træneren, og på egen hjemmeside opdaterer man med jævne mellemrum om til og afgang.
Flemming Jensen startede sin trænerkarriere tilbage i maj måned 1994, og sidenhen er det blevet til to Derbysejre med henholdsvis Okay Bee og Esterel Sunset.
Der har været mange fine heste gennem hænderne på Flemming Jensen, som gennem en lang årrække har tilhørt den absolutte elite indenfor Dansk Travsport.
Flemming Jensen startede som amatør og havde fra start stor succes, hvor det også blev til et dansk mesterskab i 1986. Flemming Jensen startede som træner i Skive, og op gennem 90’erne fik Trav Danmark for alvor øjnene op for “Ismanden fra Aalborg” som blev kendt for at puste liv i opgivne heste, bl.a. gennem ridetræning.
Flemming Jensen blev i 2009 kåret som Årets Travtræner for første gang ved Hestesportens Galla. Året efter (2010) gentog han triumfen, ligesom nordjyden også blev kåret som Årets Travkusk.
Det er yderligere blevet til titler som Årets Travtræner i 2012-2013-2014-2015.
På egen hjemmeside fremgår det, at Flemming Jensen har sagt velkommen til løbshestene Gejst og Golden C N.
På selvsamme hjemmeside, meddeler Aalborg-træneren at man har sagt farvel til Golden Barca Day, Gin Lady samt Thai Maxim.
Hesselborg Foto
–






