Kostede 625.000 SEK – Vandt karrierens første
Bo Westergaard har lagt for land på hjemmebanen, hvor det aktuelt er blevet til tre sejre. Aalborg-træneren indledte i dagens 2 løb, hvor det blev til sejr bag egentrænede Mook (Ready Cash).
Mook er en 3-årig hoppe, som i 2020 var med på Kolgjini Sales, hvor hun blev solgt for hele 625.000 SEK. I dag sejrede Mook for første gang i karrieren og det i tiden 1.18,2/2140 m. Volte.
Bo Westergaard kørte til spids på første langside, og løb efterfølgende sit eget løb foran feltet. I mål kunne Bo Westergaard se langt efter modstanderne, der var ca. 40 meter efter i mål.
En imponerende indsats, og denne 3-åring bliver interessant at følge fremadrettet.
I dag gjorde Mook karrierens femte start.
Til Derby25 live kunne Bo Westergaard fortælle:
– Det var et rigtigt fint løb og sådan et løb man gerne vil have efter en lille løbspause. Nu starter hun næste gang på Axevalla, og dette løb var et fint arbejde hen mod den opgave.
Jeg ville gerne give hende en udblæsning, og det blev ganske let, uddybede Bo Westergaard. –
Se løbet her – Klik her.
Fotokreditering: Hesselborg foto







