Får Peter Rudbeck endnu en storløbssejr
Han kender vejen til vindercirklen og det kan meget vel også blive der hvor Peter Rudbeck står i eftermiddag i Odense.
Skive-revisoren Peter Rudbeck er i eftermiddag repræsenteret i Grand Circle 3-års Championat for hingste og vallakker.
Det sker med den 3-årige Howlingatthemoon, som sidste år var med fremme i flere af 2-årsløbene rundt i Danmark.
Cantab Hall-sønnen sluttede sæsonen af i 2021, hvor den vandt Dansk Opdrætningsløb for Jan Dahlgaard.
Forinden var det også blev det sejr i prøven til Dansk Opdrætningsløb, hvor Jan Dahlgaard også sad bag hesten på Lunden.
Vandt prøven
Howlingatthemoon indledte i år med en tredjeplads i Odense, hvor hesten var ramt af halsproblemer i årsdebuten.
Til gengæld var der ingen problemer i prøven for to uger siden, hvor det blev sejr i 1.15,2/2140 m. Auto.
Jan Dahlgaard sad bag hesten i prøven, og det gør han også i finalen, ligesom det har været tilfældet i de øvrige starter.
Peter Rudbecks hest er tilmeldt præmiechancen og det betyder en større præmie i forhold til den oprindelige proportion.
Foto Burt Seeger







