Udland – Robert Berg skifter hjemmebane
Åby travbane mister sin største profil, da træner Robert Bergh forlader banen.
Robert Bergh har været tilknyttet Åby i syv år. Nu flytter han hjem til sin gård i Sundsvall og får Bergsåker som sin hjemmebane igen.
– Vi flytter allerede til juni, men beholder en lille filial ved Åby til efteråret. Det er virkelig hårdt at sidde med to gårde med 136 km imellem. Det bliver simpelthen for hårdt med drift på to gårde, siger han til svenske Expressen.
Bergh roser Åby, men ser frem til at samle forretningen.
– Åby er en bane med professionelle medarbejdere, og det har ført til, at vi har kunnet løfte vores heste. Men i sidste ende er presset blevet for stort og en løsning har skulle findes. I den forbindelse, har vi fundet frem til, at Sundsvall er den bedste løsning, siger han.
Henrik Montin er administrerende direktør i Bergsåker og glæder sig over at kunne hente stjernetræneren hjem igen.
– Det er selvfølgelig enormt glædeligt, at en af Sveriges bedste trænere flytter hjem til Bergsåker. Robert er en anerkendt talentfuld træner, som vil styrke vores i forvejen meget stærke trænerteam.
Jeg er overbevist om, at det vil have en positiv effekt på Bergsåker i mange forskellige retninger, ikke mindst vil det styrke banens brand, siger han.
Stall Robert Bergh kørte i næsten (3421) sidste år (2021). Hidtil i år har stalden tjent godt 7 millioner SEK.
Besøg Robert Bergs egen hjemmeside på følgende link – Klik her.
110 Heste
Robert Berg driver en trænervirksomhed med 110 heste på træningslisten. Der er flere prominente navne på træningslisten og ikke mindst så tæller træningslisten 17 heste med en million eller mere på præmiekontoen.
De seneste tre sæsoner har Robert Berg indkørt mellem 16 – 20 millioner skr.
Staldens heste har indløbet mere end 100 millioner skr. de seneste sæsoner. Helt nøjagtigt hedder tallet 100.643.793 og i år har staldens heste allerede rundet syv millioner SEK.
Foto Burt Seeger.






