Danmarksmesterskab for jockeyer 2022
Det er en stor fornøjelse at kunne offentliggøre invitationen, til det officielle Danmarksmesterskab for jockeyer 2022 afviklet som kuskematch, meddeler Sport & Udvikling i dag.
Her lyder det:
Arrangementet afvikles på Skive Trav – fredag 22. juli kl. 15.45.
Såfremt man ønsker at deltage i DM for Jockeyer 2022 skal man senest fredag 1. juli kl. 12.00, tilmelde sig hos Sport & Udvikling på tlf. 888 112 22 eller mail kp@danskhv.dk.
Der kan maximalt deltage 12 jockeyer i arrangementet og kravet for deltagelse er, at man såvel på tilmeldingsdagen som afviklingsdagen er indehaver af en gyldig jockeylicens i et UET-land samt er dansk statsborger.
Såfremt der er flere end 12 jockeyer, som ønsker at deltage, udtages de på følgende måde:
De 12 kuske af de tilmeldte, der har vundet flest sejre (derefter andenpladser osv.) på danske baner som jockey i 2020 + 2021 deltager i DM for Jockeyer 2022. Er flere kuske lige, og der kun er en plads tilbage, foretages der lodtrækning.
Dansk Hestevæddeløb vil personligt kontakte de personer med dansk statsborgerskab, der har jockeylicens i Danmark og høre om de har lyst til at deltage.
Danske statsborgere med jockeylicens i udlandet skal kontakte Sport & Udvikling senest tirsdag 28. juni inden kl. 13.00 for at tilmelde sig. Dette gøres på +45 888 112 22 eller kp@danskhv.dk.
De deltagende jockeyer offentliggøres senest mandag 4. juli på danskhv.dk.
Præmier:
Æren er naturligvis den største præmie af dem alle, men derudover er der også følgende præmier:
1. præmie Rejse/uddannelseslegat på 10.000 kr. (mod bilag) til betaling af udgifter i forbindelse med Elitloppet/Prix d’Amerique.
2. præmie Rejse/uddannelseslegat på 5.000 kr. (mod bilag) til betaling af udgifter i forbindelse med Elitloppet/Prix d’Amerique.
3. præmie Rejse/uddannelseslegat på 3.000 kr. (mod bilag) til betaling af udgifter i forbindelse med Elitloppet/Prix d’Amerique
Rejsegodtgørelse:
Til deltagere med licens på Lunden, Nykøbing eller Bornholm udbetales der 1.000 kr. i transportgodtgørelse.
Til deltagere med licens i Odense, Aarhus, eller Aalborg udbetales der 500 kr. i transportgodtgørelse.






