Lunden – Birger Jørgensen med to sejre
Birger Jørgensen blev dagsbedst på Charlottenlund Travbane i dag. Birger Jørgensen sejrede bag Condor Jet og Giantissimo.
Dagens første løb blev vundet af Søren Johansson og 22-oddseren Express Shadow. Den sejrende hest kunne i løbets slutfase se de to foranliggende galopere og så var der lagt op til en overraskelse i dagens første løb. Express Shadow sejrede i tiden 1.16,4/2540 m. Volte.
Steen Juul sejrede i dagens 2 løb, da Hotliner gik et storartet løb til karrierens anden sejr. Steen Juul forsøgte sig mod spids på første langside, men blev svaret ud. Den mangeårige Lunden champ søgte sidenhen et rygløb og i slutfasen blev der perfekt angrebsplads. Hotliner sejrede i tiden 1.15,3/2000 m. Auto.
Birger Jørgensen sejrede i dagens 3 løb bag egentrænede Condor Jet, der fortsætter med at imponere. I dag kunne den italienske 4-åring sejre efter et perfekt rygløb. Dagens sejr var den femte i træk, og i dag kom det til at passe perfekt. Condor Jet vandt i tiden 1.15,3/2000 m. Auto.
Franske Giantissimo sejrede i 4 løb i hænderne på Birger Jørgensen. Der var tale om føring fra start til slut, da den 6-årige vallak tog karrierens 12 sejr i 18 start. Nu venter der en finale på Bjerke. Det var også en tilfreds træner i form af Morten Juul, der konstaterede at stilen på vinderhesten var bedre end længe. Vindertiden blev 1.13,9/2000 m. Auto.
En besværende debutvinder blev fremvist i dagens 5 løb. Her kunne Ulrik Christoffersen vise en veludseende hoppe i Hope Never Dies (S J´s Caviar), der sejrede efter føring fra start til slut. Den her var dygtig og denne kommer man til at høre mere om. Hope Never Dies vandt i tiden 1.17,5/2000 m. Volte.
Dagens montéløb blev en knivskarp afgørelsen mellem Alpha Peak og Olle Rols. Der skulle et forstørret målfoto til at vurdere, at IIna Aho sejrede på ryggen af Olle Rols. Et flot rygløb og sidenhen en fin afslutning, banede grobund for sejren til Olle Rols, der sejrede i tiden 1.14,3/2000 m. Auto.
Per Damberg kunne tage tredje sejr i træk bag Livi Noble. Der var tale om føring fra start til slut for den syvårige vallak (S J´s Caviar), der er i sit livs form. Det var en tilfreds Per Damberg, der i vinderinterviewet var fuld af roser til vinderhesten. Han løfter humøret på hele familien. Livi Noble sejrede i tiden 1,17,4/2000 m. Volte.
En fin kuskepræstation blev man vidne til i dagens afsluttende løb, hvor Victor Ecce kørte Raket Hill Street til sejr. Victor Ecce kørte til spids for sidenhen at slippe fronten. I sidste sving opstod der perfekt angrebsplads og Raket Hill Street kunne på en god afslutning sejre.
Se dagens løb her.
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her
- Løb kan ses her.
Foto Burt Seeger.






