Lillesøsteren kan også
Lillesøster til stortalentet Gunpowder kunne i dag tage karrierens første sejr for Skive-træner Jeppe Rask. Efter en debut, der resulterede i en andenplads, var hoppen Helena D D sikkerheden selv i karrierestart nr. to.
Jeppe Rask tog en rolig start med den 3-årige hoppe efter Orlando Vici. Helena D D havnede fra start i fjerde par indvendigt, og det var positionen indtil ca. 800 meter af løbet afviklet.
Helena D D fangede derefter andet par udvendigt, og her blev Skive-træneren siddende indtil sidste sving af løbet. Den meget letbenede hoppe kunne via en god afslutning tage karrierens første sejr.
Det er en letbenet model med et fint trav denne Helena D D, som vi kommer til at høre mere til fremadrettet. I dag sejrede hoppen i tiden 1.6,8/2000 m. Auto.
Se løbet her.
Jeppe Rask efter løbet
“Det blev rigtig fint for vores del, og hun fik lidt ud af dagens løb. Hun lærte lidt af dagens løb, og det er vigtigt, hvis hun skal ud møde dem, der løber lidt stærkere.
Det er en dame med lidt temperament, men det er klart i bedring.
Vi håber, hun er en hest for 3-årsløbene senere på sæsonen, fortalte Jeppe Rask til Fast Track.”
Resten af dækningen af løbene på Charlottenlund Travbane fortsætter senere i dag.







