Fynsk hesteejer med to sejre
Den fynske vognmand Peter Falck har en god dag på hjemmebanen. Det er blevet til to sejre denne eftermiddag og begge sejre er kommet med Steen Juul i sulkyen.
Peter Falck, som de senere år har investeret stort i dansk travsport. Peter Falck har, netop kunne se Steen Juul køre først over målstregen bag Hernando.
Preben Kjærsgaard-opdrættede Hernando imponerede stort i dag, og den 3-årige S J’s Photo-søn er fortsat ubesejret efter karrierens to første starter. I dag lignede Hernando ikke en vinder på bagerste langside, men på imponerende vis kom Hernando tilbage og kunne afgøre til karrierens anden sejr.
Mormoren Pride Rosina blev mor til Gitano, som tjente over 2 mio. SEK., og som i øvrigt er opdrættet af Preben Kjærsgaard. Et par led længere tilbage i stamtavlen finder vi Schimone Senator og Gulla Hanover, som blev den første danske hoppe, der passerede 100.000 kr. i indtjening.
Imponerede stort
I dagens løb blev Steen Juul svaret ud undervejs. Det blev således til tredje spor inden positionen udvendigt på den førende Herina Sotto. De to heste gav sidenhen en fantastisk duel.
Steen Juul og Hernando tabte et par længder på bagerste langside, og det lignede på dette tidspunkt en sejr til den førende Herina Sotto. Steen Juul fik dog igen fart på Hernando og kort inde på opløbstrækningen, kunne Hernando afgøre, til sejr.
Hernando sejrede i tiden 1.18,4/2140 m. Auto-
Se løbet her.
Steen Juul tidligere på dagen
Steen Juul kunne tidligere på dagen køre først over målstregen bag Peter Falck-trænede Excellent Torkdahl. Den 6-årige hoppe leverede en toppræstation, da denne tog sin karrieresejr nr. seks.
Der kommer uden tvivl flere fremadrettet.
Gorm Foto.




