Årets første føl hos Stutteri Dings
Hos Stutteri Dings har man haft en travl nat. Det danske stutteri har i nat sagt velkommen årets første to føl, og dette blot med få timers mellemrum.
Efter 36 år med minkavl skruede opdrætter Finn Rasmussen op for opdræt af travheste. Der har været fart på Finn Rasmussen siden den nordjyske pelsdyrsavler for år tilbage investerede i sin første følhoppe.
Travet.dk har været i kontakt med med Finn Rasmussen i dag, og har sidenhen modtaget følgende billedmateriale.

Hoppeføl født kl 00.50 i nat efter G.k.A Shininglight og Yield Boko.

Hoppeføl født i nat kl 4.50 efter Querida Frontline og Yield Boko.
Det norske travmedie Trav365.no og Travet.dk skrev i december måned en ny samarbejdsaftale, som gerne skulle optimere synligheden for de danske aktive, opdrættere og vores samarbejdspartnere. Travet.dk forsøger i år, at synliggøre og markedsføre dansk travsport via vores samarbejdspartner Trav365.no.
Vi forsøger derfor at holde ord, når vi i december måned ville arbejde på at få travsporten længere ud end blot vores mere end 13.900 daglige følgere. I den forbindelse, har vi flere gange nævnt den udstrakte hånd til Dansk Hestevæddeløb, så vi kunne løfte denne vigtige opgave i fællesskab.
Synlighed og udbredelsen af sporten ligger os meget på sinde.
Travet.dk har flere opdrættere med på annonceholdet i 2022, og disse vil løbende gennem 2022 og frem mod de danske auktioner blive eksponeret her og i det norske for at få størst mulighed opmærksomhed for deres opdræt. De er med til at sikre vores eksistensgrundlag.
Foto Stutteri Dings.





