Fra dåb til i dag – Kendis faktor
Det kan til tider være en god ide lige at stoppe op og reflekterer over tingenes tilstand. Hvordan skiller man sig ud i mængden af nyhedsmedier og kan man lave noget andet end de øvrige medier. Det er ikke nemt, men det er dog lykkes og i dag laver vi et to års tilbageblik på en artikel, som vi kunne lave alene.
Det handler om hesten Ib Grønbech, som vi kunne lave med stor hjælp fra Christina Beck og kredsen omkring hesten. Travet.dk kunne således levere fra hestens dåb, hvor sangeren af samme navn deltog.
I den forbindelse kunne vi skrive:
– Jeg synes arrangementet var en stor succes. Den “rigtige” Ib blev forinden medejer, og da han, ifølge egen opfattelse, ejede bagparten af hesten, ja så var det der champagnen skulle hældes ud over.
Efter en flot ceremoni med champagne i håret til føllet, og sågar også til fadderen, så var der mad, fadøl m.m. til alle de inviterede gæster.

Koncert bagefter
Efter maden gav Ib Grønbech en lille koncert til stor glæde for alle gæsterne, og der blev sunget, klappet og grinet. Der er nu en hær af Ib-fans som vil følge Ib Grønbech med de fire ben, og der vil blive lavet mange sociale arrangementer i fremtiden.
– Jeg kender Ib Grønbech privat, og har stort set hele livet været fan af hans musik. Vi har flere gange gennem årene snakket om, at hvis jeg fik en hest i I-Årgangen, så skulle den døbes Ib Grønbech.
Nu kom muligheden, og den drøftede jeg så med ham. Han var med på ideen omgående, og så har vi efterfølgende stablet et lille arrangement op, hvor TV2 Nord ligeledes mødte frem.
I dag er hesten IB Grønbeck blevet to år.
Skæve vinkler med kendisfaktor
Det er sådanne skæve og lidt anderledes vinkler på tingene, som forhåbentlig kan være med til at skabe interesse for dansk travsport på sigt. Vi ser det flere steder rundt om i Danmark, at travsporten har kendisfaktor, og de historier skal ud.
I forbindelse med Ib Grønbech fulgte flere danske travmedier op efterfølgende.
Her på Travet.dk kommer vi til at følge den 2-årige hingst nøje!
Foto Stald Notz.






