Emoji hentede 250.000 skr.
Flemming Jensen og Emoji har netop vundet på Solvalla, og dermed fortsætter eventyret for ejerkredsen. I dag kunne Emoji hente 250.000 skr. ved sejren i Sølvdivisionens finale.
Den danske ekvipage var gjort til favorit i alle spilformer, og konkurrenterne havde også med al tydelighed respekt for Emoji og Flemming Jensen, der stillede til start med flere fine præstationer i bagagen.
Emoji var fint med fra start, hvor Chapuy tog spids for Åke Lindblom. Den førende blev skygget af Mahma Lane, der fangede ryggen på den førende, og de forreste kunne se en offensivt indstillet Flemming Jensen, der kom frem på første langside.
Emoji overtog enkelt føringen og afviklede de første 500 meter efter 1.12,0. Flemming Jensen dæmpede tempoet omgående, hvilket fik Daniel Wäjersten til at tage initiativ med 1200 meter til mål.
I front kunne Emoji afvikle 1000 meter efter 1.15,6, og der var tydelig stor respekt omkring den førende. Det første angreb kom med 650 meter til mål og kom fra Eddy West og Claes Sjöström.
Flemming Jensen orienterede sig samtidig over skulderen og skruede tempoet op. I sidste sving påbegyndte flere af konkurrenterne deres angreb bagfra.
I samme moment skruede Flemming Jensen tempoet yderligere op, og Emoji kunne svare en velgående Eddy West ned mod målstregen til sæsonens femte sejr.
Præmie 250.000 skr. – Oppasser på Emoji er Tina Jensen.
Vindertiden blev 1.13,6/2140 m. Auto
Se løbet her.
–







